Aaja Chemnitz Larsen Danmark skal have mere indsigt i Grønland

Onsdag blev der afviklet en stor konference om det moderne Grønland i Aalborg. Målet er at udbrede kendskabet til Grønland og grønlændere og dermed nedbryde fordomme.
Foto © : Karolina Jensen/Charlotte Vesterholt
23. august 2017 18:55

Folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen fra Inuit Ataqigiit deltog i konferencen. 

Hun mener, at borgerne i Danmark skal have mere viden og indsigt til Grønland og grønlændere og ikke kun have fokus på de socialt udsatte borgere.

 - Jeg tror på de korte bane, så er man nød til, at skabe noget mere viden i de danske samfund omkring Grønland. For eksempel i folkeskolen men i høj grad også i via Danmarks Radio og andre steder, fortæller Aaja Chemnitz Larsen. 

Mere fokus på grønlandsk kultur

Kulturministeren fra Liberal Alliance Mette Bock var iblandt talerne ved dagens konference. Aaja Chemnitz Larsen håber, kulturministeren vil hjælpe med at få sat mere fokus på grønlandsk kultur i Danmark.

 - Min forhåbning er også at den danske regering vil være med til at have større fokus på kultur og kultur måske kan være en løftestang i forhold til at skabe fokus på alt det som grønlændere også kan bidrage med i det danske samfund, siger Aaja Chemnitz Larsen.