Danmark melder afbud til landskamp mod Sverige

Fredagens vigtige kvindefodboldlandskamp mellem Danmark og Sverige i Göteborg er aflyst.
Skrevet af Karsten Sommer
18. oktober 2017 09:10

Dansk Boldspil-Union har meddelt Sveriges Fodboldforbund, at man ikke kan stille med et hold på fredag på grund af den verserende konflikt mellem DBU og Spillerforeningen.

- Det er en historisk dårlig dag for kvindelandsholdet og for dansk fodbold samlet set, siger Kim Hallberg, elitechef i DBU.

DBU og Spillerforeningen har gennem flere måneder forhandlet om en ny landsholdsaftale uden at nå til enighed.

/ritzau/