Danmark indfører midlertidig grænsekontrol

Danmark indfører midlertidig grænsekontrol ved grænsen til Tyskland fra klokken 12 mandag, meddelte statsminister Lars Løkke Rasmussen på et pressemøde for lidt siden.
Foto © : Flickr Creative Commons
Skrevet af Karsten Sommer
04. januar 2016 08:37

Det sker efter at passagerer med kurs mod Sverige fra Danmark siden midnat har skullet vise deres id-papirer i lufthavnen.

Det er første gang i 60 år at man skal vise pas eller anden ID, når man passerer grænsen mellem Danmark og Sverige.

- Det kan få store konsekvenser for Danmark, når andre nordiske lande sætter prop i deres grænser. Det kan fører til flere asylansøgere, sagde Lars Løkke Rasmussen på pressemødet.

LÆS OGSÅ Officielt: Grænsekontrol mellem Sverige og Danmark

Grænsekontrollen gælder fra mandag klokken 12 og vil i første omgang vare i 10 dage.

- Den midlertidige grænsekontrol er nødvendigt for at sikre ro og orden og for at sikre at mange flygtninge og migranter ikke strander i Danmark, siger Lars Løkke Rasmussen.

Grænsekontrollen til Sverige indføres, efter at Sverige i 2015 har modtaget over 160.000 asylansøgere.

Til sammenligning har godt 18.000 mennesker søgt om asyl i Danmark i de første 11 måneder af 2015.