Danmark gør krav på kontinentalsoklen nord for Grønland
Det sker når der fremlægges et enormt landkrav på den arktiske havbund, som ifølge Danmark er en forlængelse af Grønland.
Kravet om de 895.000 kvadratkilometer havbund - mere end 20 gange Danmarks størrelse - betyder, at Rigsfællesskabets grænse vil gå tværs over det Arktiske Hav og helt over til Ruslands 200-sømile-grænse.
Det første land der fremsætter krav på den arktiske havbund
Dermed tager Rigsfællesskabet kappestriden om Arktis op med Rusland og Canada. Og vi er først med sit endelige krav på den arktiske havbund, skriver Politiken.
Forud er gået 12 års intenst arbejde, der har kostet 330 millioner kroner til indsamling og bearbejdning af forskningsdata.
Et ejerskab af havbunden vil kunne øge dansk indflydelse på forvaltning af arktisk natur og styrke Danmark/Grønlands position i en fremtid, hvor Arktis får øget betydning.
- Når de her grænser lægges fast, så lægges de fast for evigt. Det er én gang i historien, vi får muligheden for at påvirke denne her grænsedragning, siger udenrigsminister Martin Lidegaard til Politiken.
Processen med at vurdere det danske krav ventes at tage 10-15 år
En FN-kommission skal afgøre, om de videnskabelige data holder, og det er muligt, at alle tre lande får medhold. Så skal de forhandle indbyrdes, for kommissionen har ikke ret til at tildele territorium.
Rigsfællesskabets krav er så omfattende, at det kan virke som en »provokation« over for Rusland, mener en af verdens førende eksperter inden for arktisk udenrigs- og sikkerhedspolitik, den canadiske professor Michael Byers.
- Det er ironisk, at det eneste land, der lige nu kan siges at handle provokerende i Arktis, er Danmark. Det hænger dårligt sammen med landets tradition for konstruktivt diplomati, siger Michael Byers til Politiken.
Kort over området der gøres krav på:
