Danmark er tavs i spiral-sagen

Naalakkersuisut kræver en redegørelse, og jurister taler om brud på menneskerettigheder i sagen om spiralkampagnen. Men danske ministerier er hovedsageligt stille i sagen.
Kun den danske sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har reageret kort. Det skete i sidste uge med et skriftligt svar. Foto © : Scanpix
17. maj 2022 12:14

Beretningerne om unge, grønlandske piger, der fra 1966 til midten af 1970'erne fik sat spiral op uden deres eller forældrenes samtykke, har vakt forargelse og hovedrysten i Grønland. 

Selv Råd for Menneskerettigheder i Grønland mener, at det var "grove krænkelser af menneskerettighederne". 

Men hos danske ministerier fylder sagen foreløbig ikke meget. I hvert fald ikke over for omverdenen.

LÆS OGSÅ Råd for menneskerettigheder: Danmark har krænket grønlændernes menneskerettigheder

KNR har bedt både Udenrigsministeriet, Statsministeriet, Justitsministeriet og Sundhedsministeriet om at forholde sig til sagen, herunder hvordan de ser på vurderingen af, at der kan være tale om brud på menneskerettighederne.

Men Statsministeriet henviser til Udenrigsministeriet,  som trods en rykker foreløbig ikke er vendt tilbage til KNR i sagen.

Spiralkampagnen
 
  • I den nye DR-podcast ”Spiralkampagnen” bliver dokumenter gravet frem, som viser, at spiralerne udgjorde danske myndigheders strategi for at nedbringe befolkningsvæksten i Grønland.
  • Tusindvis af piger fik påsat spiral fra 1966 til 1975.
  • Fra 1966 til 1970 blev der opsat 4500 spiraler.
  • På daværende tidspunkt var der 9000 fertile kvinder i Grønland.
  • Flere af pigerne oplevede spiralpåsætningen som et overgreb, og at det var påtvunget. Det fik store konsekvenser for pigerne både psykisk og fysisk. Flere af pigerne fortæller om smerter og traumatiserende oplægninger.
  • Der var ikke lovhjemmel til at påsætte spiraler på mindreårige piger uden forældrenes samtykke, da strategien startede. Derfor blev lovgivningen ændret til, at læger kunne vejlede piger under 18 år i prævention uden forældresamtykke. Det blev af flere læger tolket som, at pigerne kunne få påsat spiral uden forældresamtykke. 
  • "Spiralkampagnen" bliver sendt på P1 fra den 8. maj.

    Kilde: DR-podcast "Spiralkampagnen"

Heller ikke Justitsministeriet har - efter fem dages ventetid og en påmindelse fra første henvendelse - valgt at reagere på KNRs dækning.

Kun den danske sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har reageret kort. Det skete i sidste uge med citatet her:

- De grønlandske kvinders historier gør et stort indtryk på mig. DR’s dækning fremstiller en dybt problematisk praksis på sundhedsområdet, som med nutidens øjne er komplet uforståelig. Det er en sag, der ligger mange år tilbage, så i Sundhedsministeriet er der ikke i dag nærmere viden om, hvad der foregik dengang. Derfor har jeg nu bedt ministeriet undersøge det nærmere.

LÆS OGSÅ Naalakkersuisut ønsker udredning om spiralkampagnen: Vil have møde med Danmark

I torsdags meddelte naalakkersuisoq for sundhed, Mimi Karlsen (IA), at hun vil bede om et møde med Magnus Heunicke med ønsket om at få lavet en redegørelse. Et samlet naalakkersuisut ønsker at få sagen endevendt.

Ifølge Sundhedsministeriet i København er der dog ikke kommet en egentlig henvendelse fra Naalakkersuisut endnu i sagen. Den venter man på, før man kan sige, hvad der skal ske. I stedet henviser ministeriet til Magnus Heunickes svar fra sidste uge - altså det som står herover.

Naja Lyberth: Politikerne skal handle for os

En af de kvinder, som har valgt at stå frem med sin oplevelse både i DR's podcast og KNR, er Naja Lyberth fra Maniitsoq. 

Hun fik som bare 14-årig sat en spiral op efter en rutinemæssig lægeundersøgelse i skolen i Maniitsoq, hvor hun voksede op. Det skete uden samtykke fra hende eller hendes forældre - og inden hun var seksuel aktiv.

LÆS OGSÅ Naja Lyberth efter spiralkampagnen: Det får mit hjerte til at bløde

Hun mener, at nutidens politikere må handle for at hele traumet fra dengang hos både hende og andre kvinder, der oplevede det samme.

- Vi har brug for politikere, der kan handle for os, siger Naaja Lyberth til KNR.

Historien om Spiralkampagnen er en brik i bunken af begivenheder under den danske kolonitid, som de senere år er kommet i fokus.

Også historierne om eksperimentbørnene i 1952, juridisk faderløse og adoptioner fra Grønland uden forældrenes samtykke har vakt opmærksomhed og påkaldt sig redegørelser.

Foreløbig har statsminister Mette Frederiksen (S) givet en officiel undskyldning til de 22 grønlandske børn i "Eksperimentet".