Danmark bruger millioner på investeringer fra Kina

Udenrigsministeriet brugte sidste år millioner af kroner på at skaffe investeringer fra Kina til dansk erhvervsliv, viser svar til Aleqa Hammond. Alligevel er den danske regering bekymret for kinesiske investeringer i Grønlands lufthavnsprojekter.
Foto © : Udenrigsministeriet
27. juni 2018 07:59

- Det dansk-kinesiske forhold er godt, og 10 års strategisk partnerskab har vist, at praktisk samarbejde giver konkrete resultater.

Sådan sagde udenrigsminister Anders Samuelsen i en pressemeddelelse 19. juni i år i anledningen af hans besøg i Kina for at fejre 10 års formelt samarbejde med de kinesiske myndigheder.

Et samarbejde, der sker inden for blandt andet klima, energi, handel og uddannelse.

Otte fuldtidsansatte investeringsmedarbejdere

Mens den danske regering er bekymret for, at det kinesiske selskab China Communications Construction Company (CCCC) vinder byggekontrakten på lufthavnene i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq, bruger Udenrigsministeriet store summer på at hente investeringer fra Kina til danske projekter.

LÆS OGSÅ Grønland kan stadig frit vælge partnere til lufthavnsbyggeri

Dagen inden pressemeddelelsen om Kina-jubilæet oplyste Anders Samuelsen i et svar til folketings- og inatsisartutmedlem Aleqa Hammond, NQ, at ministeriet har otte fuldtidsansatte i Kina under afdelingen ’Invest in Denmark’.

Medarbejderne er placerede på danske repræsentationer i Beijing, Taipei og Shanghai, og udgifterne til lønninger, boliger, aktiviteter mm. til dem udgjorde i 2017 5,2 mio. kroner. I beløbet er udgifter til kontorleje, drift og administration på repræsentationerne ikke medregnet.

Derudover sidder en række ansatte på dansk jord i ’Invest in Denmark’ og arbejder for investeringer fra både Kina og andre lande, som med løn- og driftsudgifter løb op i godt 11,4 mio. kroner i 2017.

Regeringsbekrymring for kinesiske investering i Grønland

Arbejdet i ’Invest in Denmark’ arbejder dog ikke ”proaktivt med at skaffe investeringer til Grønland og Færøerne”, oplyser Samuelsen, men videreformidler henvendelser til eller fra resten af rigsfællesskabet.

Grønland har også selv være med på erhvervsmæssige charmeoffensiver i Kina sammen med Danmark, senest i november 2017, hvor 18 grønlandske deltagere fra Selvstyret, heraf tre naalakkersuisutmedlemmer, var med.

LÆS OGSÅ Løkke har sidste ord i sag om lufthavnsinvesteringer

Trods den store danske interesse for kinesisk samhandel skyldes regeringens bekymring for CCCC’s interesse i lufthavnsprojekterne , at der er tale om ”følsom infrastruktur”, som kan give udenrigs- og sikkerhedspolitiske "implikationer", har Lars Løkke Rasmussen påpeget - uden dog konkret at sige, hvad ’implikationer’ dækker over.

Men det er dobbeltmoralsk, mener Aleqa Hammond. Det påpegede hun i Folketinget i maj og henviste til, at der fra dansk side har været negativ omtale af kinesisk interesse i Grønland, siden planerne om en jernmine nord for Nuuk kom frem i 2013.

LÆS OGSÅ Ingen grund til bekymring om Kina

- Alt imens Danmark selv gerne ser kinesiske investeringer i den danske økonomi og arbejder målrettet på at tiltrække dem. Denne forskel i tilgangen til Kina er ikke konstruktiv for os (…). Jeg finder det uacceptabelt, at Danmark vil blande sig i et anlægsbud i Grønland, blot fordi entreprenøren er kinesisk, sagde Hammond.