Døgnrapport fra politiet viser mange selvmordsforsøg

Alene i sidste uge modtog Nuuks Politi 5 henvendelser, som handlede om selvmord. Der får politiet til at sende rådgivningstelefonnumre ud og advare mod alkohol, hvis man har det skidt.
18. maj 2015 14:02

Politiet over hele landet har indtil nu modtaget 262 trusler om selvmord i 2015. Heraf er de 71 indgået til politiet i Nuuk, der alene i løbet af sidste uge modtog fem selvmordstrusler. Det svarer til gennemsnittet på landsplan pr. uge.

Derfor har politiet i sin ugeoversigt sendt en række oplysninger om, hvor man kan henvende sig, hvis livet gør ondt.

Her anbefaler de, at man ringer til ATTAVIK 146, som er en landsdækkende anonym og gratis telefonrådgivning. Alle, som har det svært, har en krise eller er berørt af selvmord, er velkomne til at ringe. Det gælder også pårørende.

Derudover kan børn og unge skrive til  MIO, hvor man gratis kan sende en SMS til 1899 og få rådgivning mandag til fredag mellem 16-18.

Det er også en mulighed, skriver politiet, at man ringer direkte til dem.

Politiet skriver ligeledes, at det ikke er en hemmelighed, at alkohol har en negativ effekt på folks sindstilstand. Derfor fraråder de, at man drikker, hvis man har det skidt.