Døgninstitutionen bruger Marte-Meo metoden

Marte Meo er en pædagogisk-praksismetode, der er udviklet af den hollandske pædagog Maria Aarts.

Hendes fokus har været, at udvikle en let tilgængelig og praktisk funderet metode, der udelukkende tager udgangspunkt i, hvad det enkelte barn har brug for i kontakten med andre mennesker, for at kunne udvikle sig og være i trivsel gennem barndommen.

Derfor har det været vigtig for pædagogerne i Pitu, at lære at samarbejde, hvis det skal lykkes dem, at får et barn, som er seksuelt misbrugt til et bedre liv fremover, siger pædagog, Mette Knudsen.

- Hvis vi som kollegaer skal behandle børnene ens, er det meget vigtigt, at vi diskutere hvordan vi hver især oplever børnenes opførsel og på den måde, at arbejde udefra børnenes behov, siger Mette Knudsen.

Døgninstitutionen, Pitu har i øjeblikket 16 traumatiserede børn og unge fordelt i Nuuk og Tasiilaq i Østgrønland.

Marte-Meo metoden bruge i Pitu

For Pitu har det været vigtigt, at sørge for, at ansatte i institutionen er rigtigt klædt på, hvis det skal lykkes, at hjælpe børn og unge, som har været igennem et liv, som er meget traumatiseret. Derfor har institutionen valgt, at bruge den anderkendte metode, Marte-Meo metoden for, at deres medarbejdere får det rigtige værktøj for at hjælpe de traumatiserede børn og unge, siger leder i Pitu, Iisaavaraq Petrussen.

- Siden vi startede døgninstitutionen, har vi sørget for, at give vores medarbejdere ordentlige værktøj ved af hjælp af psykologer, som holder kurser for os. De børn og unge, som vi behandler her, har mange forskellige behov for hjælp og derfor er det vigtigt, at alle ansatte har det samme værktøj, som de skal bruge, siger Iisaavaraq Petrussen.

Nærhed betales med seksuelle ydelser

Når børn og unge som er seksuelt misbrugte, skal have hjælp fra pædagogerne, er der mange ting, som pædagogerne skal være opmærksom på, siger Jette Waagner, som er psykologi- og socialrådgiveruddannet og som holder kursus for ansatte i Pitu.

- Børnene skal lære at balancere mellem, at hvis de vil have nærhed og ømhed og skal kravle op på skødet af far og får den fysiske kontakt, som vi alle forældre giver vores børn, så ved de, at nogen gange er der en betaling for den nærhed. Derfor er det svært for børnen at tackle dette og de er får traumer.

Siger altså Jette Waagner og forklarer, at betalingen for nærhed som regel er seksuelt omgang med en forældre eller en voksen.

Det er vigtigt at være tålmodog

At børn får traumer af dette, og dermed ikke stoler på voksne, kan Mette Knudsen kun genkende til fra sit arbejde. Hun mener derfor, at man skal give børn og unge masser af tid, hvis det skal lykkes, at hjælpe dem til et bedre liv fremover.

- Et traumatiseret barn har brug for masser af tid. Også skal man forstå barnets nuværende tilstand. Derfor er det vigtigt, at vi skal være meget tålmodige med hvad barnet prøver at fortælle os uden at sige noget, siger pædagog i Pitu, Mette Knudsen.