Foto: Flickr

Dårlige betalere giver store huller i kassen hos DR

DR er hårdt presset af Skats manglende licensinddrivelse. Derfor beder Kulturministeriet nu Folketinget om statsgaranti på op til 500 millioner til DR, der mangler 1,4 milliarder i licens.

Det fremgår af et aktstykke, som skal behandles i Folketingets Finansudvalg torsdag.
Statsgarantien skal bruges til sikring af lån og kassekredit, så DR's likviditet ikke går i minus. 

Det fremgår af aktstykket, at DR's problemer især hænger sammen med Skats fejlslagne EFI-system, som har gjort det svært at inddrive blandt andet licens og parkeringsbøder. 

Danskerne skylder nu svimlende 1,47 milliarder i licens. Mange af pengene skønnes dog at være tabt, så det kun er omkring 700 millioner kroner, der rent faktisk kan inddrives.

Det giver alvorlige problemer for DR's likviditet. Allerede i december 2017 ventes DR at mangle likviditet i størrelsesordenen knap 100 millioner kroner, fremgår det af aktstykket.

DR forventer samtidig en fortsat forværring af likviditeten i de kommende år med anslået cirka 300 millioner kroner årligt, indtil skattevæsnet igen formår at inddrive licensen på normalvis.

Skatteministeriet forventer, at inddrivelsen vil være normaliseret i 2019, hvor en ny gældsstyrelse med 1500 mand skal være på plads med et nyt inddrivelsessystem. 

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt

...og meget mere!