Colourful Nuuk vinder turistpris

Brandet og kampagnen Colourful Nuuk har fået prisen 'Vest Norden Travel Award’.
Foto © : Kenneth Elkjær/KNR
20. september 2017 16:44

Prisen er blevet uddelt ved den vestnordiske turistmesse Vest Norden Travel Mart, der bliver afholdt i Nuuk i disse dage.

Det er rejsejournalister, der står bag prisen og i begrundelsen for at give prisen til Colourful Nuuk har de lagt vægt på samarbejdet bag kampagnen.

Prisen blev desuden begrundet med Colourful Nuuks arbejde med at udvikle en turismestrategi for hovedstadsområdet, uddanne den lokale turistindustri med kurser og holde seminar for lokale turistaktører om nye idéer og initativer.

Borgmester Asii Chemnitz Narup er meget glad for at det er turismeprojektet Colourful Nuuk, der er løbet med prisen.

- Colourful Nuuk har været en utroligt stærk og succesfuld kampagne, der på kort tid har været med til at gøre Nuuk til en mere hip turistdestination, siger hun