Canadiske hundeslædekørere raser over ny dokumentarfilm

Hundeslædekørere i det vestlige Canada og i Alaska er rasende over en ny dokumentarfilm, kaldet Sled Dogs, som viser hvordan slædehunde som deltager i de årlige hundeslæde væddeløb Iditarod og Yukon Quest, lever under frygtelige omstændigheder, hvor de ifølge filmen bliver pint, sultet, pisket eller endda skudt.
Foto © : Youtube
29. november 2016 09:36

Filmen skal har premiere den 3. december ved en filmfestival i British Columbia.

Men hundeslædekørere i Canada og Alaska prøver nu at få filmpremieren standset, fordi de mener at det filmen viser, ikke er et reelt billede af hvordan slædehunde bliver holdt og hvordan de bliver passet.

Som en af hundeejerne udtaler til CBC News "vi elsker vore hunde og passer dem virkeligt godt".

Filmen er lavet af en filminstruktør fra Toronto, Fern Levitt, som har lavet andre kontroversielle film.

En række dyrerettighedsaktivister prøver nu at få hundeslædeløb forbudt og som de siger i deres webpropaganda, “befri” hundene.

Den nye film kan ses som et led i denne kampagne. Se trailer til filmen herunder: