BILLEDER Campus besøgte Aaja Chemnitz Larsen i Folketinget

<p>60 elever og fire lærere fra Campus Kujalleq i Qaqortoq besøgte fredag IAs folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen på Christiansborg.</p>
Skrevet af Kenneth Elkjær
12. august 2016 10:34

Eleverne fordelt i fire forskellige klasser fra 3.G på Campus Kujalleq fik en rundvisning på Christiansborg, og Aaja Chemnitz Larsen fortalte om dagligdagen som grønlandsk folketingsmedlem i det danske parlament.

De 60 elever og deres fire lærere er i København i forbindelse med en studietur, der også har bragt dem til Barcelona i Spanien.

Aaja Chemnitz Larsen er glad for muligheden for at vise eleverne Folketinget.

- Jeg er rigtig glad for at Campus Kujalleq i dag tog sig tid til at besøge Folketinget (...) Jeg mener det er vigtigt at de studerende får indblik i, hvordan demokratiet fungerer i dagligdagen her på Christiansborg, siger hun i en pressemeddelelse.