TILSYN Bygd er stadig ramt 20 år efter misbrug

Bygden Atammik er stadig mærket af en ældre mands massive seksuelle misbrug af en stor gruppe drenge, der foregik for 20 år siden.
Skrevet af Inge S. Rasmussen
08. februar 2017 13:18

I dag er drengene voksne mænd og flere har stiftet familie. Men flere af de berørte har udviklet diverse misbrugsproblemer og har svært ved at fungere.

Det fremgår af en tilsynsrapport fra Selvstyret, som har været på besøg i Qeqqata Kommunia i august sidste år.

Atammik-sagen:

I maj 2000 kom det frem, at geolog Victor McGregor gennem 30 år havde misbrugt de mindreårige drenge, som han trænede i bordtennis i bygden Atammik ved Maniitsoq.

Han blev anholdt og tilbageholdt, men valgte at tage sit eget liv under sit ophold i detentionen i Maniitsoq.

Sagen blev efterfølgende lukket.

Tidligere har gruppen af seksuelt misbrugte i Atammik fået supervision af en forebyggelseskonsulent, der var halvdags ansat i bygden. Men det tilbud eksisterer ikke længere og der foregår pt ikke noget arbejde med den pågældende gruppe.