Boligbombe truer økonomien

Boligmassen har det skidt, og den massive mangel på vedligeholdelse kan få alvorlige konsekvenser.
Foto © : Camilla Dam/KNR
26. september 2015 15:24

Det er en bombe under den grønlandske økonomi, at boligmassen og landets infrastruktur har fået lov at forfalde, siden vi overtog den fra den danske stat.

Økonomisk Råd peger på, at efterslæbet er stort, og GE's direktør, Brian Buus Pedersen, ser det som et alvorligt problem.

- Vi sidder jo i dag med en kæmpe stor regning, fordi vi har sløset med vedligeholdelsen af vores boligmasse, siden vi overtog boligområdet fra staten og ikke lyttede til de gode råd, der blev fremlagt for 25 år siden om, at nu skal I altså huske at sætte penge til side, så der sker en vedligeholdelse. Og som sagt, det gælder ikke kun boligmassen, men også landingsbaner og andre ting, siger GE's direktør  Brian Buus Pedersen.

 

Manglende investeringer

Landskassen er generelt meget udfordret i disse år, men på den positive side, så har vi ikke så stor gæld til udlandet. Til gengæld kan den boligmassens dårlige stand end med at kræve en større udskrivning.

En regning, som landskassen ikke kan finansiere uden store lån.

- Jeg synes, det er rigtigt, at Økonomisk Råd lige løfter fingeren og siger husk nu, at det kan se værre ud end det tilsyneladende gør, siger GE's direktør.