Foto: Google Maps

Birna-tiltalt ændrede forklaring i retten

Den grønlandske mand, der er tiltalt for drab på den islandske kvinde, Birna Brjánsdóttur, i Reykjavik, erklærer sig 'ikke skyldig'.

Det skriver det islandske medie visir.is.

Manden er tiltalt for at have dræbt den 20-årige kvinde under et ophold med den grønlandske trawler Polar Nanoq i den islandske hovedstad i januar i år.

Derudover er han tiltalt for at have smuglet mere end 20 kilo hash ombord på trawleren

LÆS OGSÅ Anklageskrift indeholder tiltale for drab og smugling

Men i Retten i Reykjavik i går tirsdag udtalte den tiltalte mand på dansk kort: “Jeg er uskyldig” til begge sigtelser, skriver visir.is.

Og det er en ændring fra tidligere, hvor den tiltalte har erkendt overtrædelsen af narkotikaloven under politiets afhøring af ham. 

Han har dog hele tiden fastholdt sin uskyld i forhold til drabet.

Den tiltalte grønlandske mand risikerer mellem fem år og maksimalt livstid, hvis han bliver kendt skyldig i manddrab.
Næste retsmøde i sagen er 25. april ved Retten i Reykjavik, mens retsmøder, hvor der  bl.a.vil komme vidnesbyrd fra den tiltalte, først er ventet at foregå i maj.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra den tiltaltes forsvarer i sagen.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt

...og meget mere!