Biolog bliver ny generalsekretær i WWF

1. marts får WWF Verdensnaturfonden i Danmark ny generalsekretær.
Foto © : WWF
27. februar 2017 07:30

Det er den 47-årige Bo Øksnebjerg, der med en uddannelse som biolog fra Københavns Universitet, skal stå i spidsen for milijøorganisationen, skriver Politiken.

Bo Øksnebjerg har dog primært beskæftiget sig med kommunikation i sin karriere. Han er i dag administrerende direktør hos Hill+ Knowlton Strategies i Danmark og har tidligere arbejdet hos bl.a. Novozymes og Cowi.

LÆS OGSÅ WWF åbner kontor i Nuuk

Som generalsekretær for WWF i Danmark vil Bo Øksnebjerg holde et skarpt øje med politikerne, siger han til Politiken.

- Klimaet er allerede højt på dagsordenen også hos politikerne, men der er mange andre problemstillinger, for eksempel havenes tilstand og arternes udryddelse, hvor det står rigtig slemt til, og som ikke har den store bevågenhed hverken hos politikerne eller i befolkningen.

Bo Øksnebjerg overtager posten efter Gitte Seeberg, som forlod posten i juni sidste år.