Besparelser efter digitalisering

Selvstyret har opnået besparelser i den offentlige administration, forbedringer i det sundhedsfaglige arbejde gennem tele-medicin og ved borgerens kontakt med det offentlige. Det konstaterer naalakkersuisoq for finanser Anda Uldum, i forbindelse med, at en ny rapport om digitalisering i den offentlige sektor er udkommet.
Foto © : Jonas Fievé/KNR
Skrevet af Jens Thorin
17. august 2015 04:34

Selvstyret har udmøntet 37 initiativer i digitaliseringsstrategien ”Digitalisering som drivkraft”.

I løbet af 2014 er der blevet implementeret seks initiativer. Blandt dem er videokommunikation, der som supplement til det fysiske møde med borgeren, vinder indpas i den offentlige sektor. 

Det reducerer blandt andet den offentlige sektors rejsebudgetter, samtidig med, at det sikrer velfærdsydelser uanset hvor man bor. 

- Digitalisering er en drivkraft, som udfordrer vanetænkningen. Det kræver derfor mod, vilje og samarbejde for at lykkedes med forandringerne, skriver Anda Uldum.