Beijing bliver vært for vinter-OL i 2022

Beijing i Kina bliver vært for vinter-OL i 2022. Det blev en kendsgerning i morges ved et stort show i Kuala Lumpur i Malaysia.
Skrevet af Ritzau, Karsten Sommer
31. juli 2015 11:39

Her stemte medlemmerne af Den Internationale Olympiske Komité, og afstemningen faldt ud til Beijings fordel foran Almaty fra Kasakhstan.

Beijing bliver dermed den første by, der har arrangeret både sommer-OL og vinter-OL. Der var sommer-OL i byen i 2008.

Den kinesiske by var regnet som favorit foran Almaty, selv om sidstnævnte baseret på sine vejrforhold er en mere oplagt værtsby.

Læs også Spænding om Vinter OL 2022

Således må Beijing ty til kunstig sne for at kunne afvikle vinter-OL.

Ved samme lejlighed i Kuala Lumpur blev den schweiziske by Lausanne udpeget til at være vært for ungdomsvinter-OL i 2020.

Så det er altså hvad håbefulde grønlandske vintersports atleter kan stræbe i mod: Schweitz i 2020 og Kina i 2022.

Så bare gå i gang med træningen!