Batmænd satser på metal

Bordtennis landsholdet melder sig klar til Island Games og lægger ikke skjul på, at målet denne gang er medaljer.
25. juni 2017 07:12

For to år siden fik holdet to 4. pladser og det er de samme herrespillere fra dengang, og tre helt nye damespillere, der skal i kamp. 

Hele 12 nationer deltager i bordtennisturneringen under årets Island Games, som bordtennisformanden vurderer er stærkere end nogensinde. Alligevel er ambitionerne høje.

Truppen
Melissa Larsen
Rosa-Marie Petersen
Karliinannguaq Lundblad
Poul Jørgen Petersen
Aqqalu Nielsen 
Ivik Nielsen.

- Målet for dette års Island Games er medalje. Der er flere gode muligheder for succes, men naturligvis er Ivik Nielsen blandt favoritterne til at nå langt i single turneringen.

- Derudover er der gode muligheder i alle double rækker og såmænd også i hold, skriver Emil Kleemann i en pressemeddelelse.

Landstræner Tommy Jørgensen er lidt mere forsigtig, men glæder sig over at holdet har haft rigtigt gode forberedelse.

- Det er som altid super svært ved Island Games, hvor niveauet er super højt. Alle marginaler skal være med os for vi får succes. Men det er det, som gør det sjovt, og vi vil kæmpe alt vi kan.

Holdet spiller første kamp søndag mod Isle of Man.