VIDEO Bankdirektør tror ikke på jernminen

London Minings store mineprojekt skulle have katapulteret Grønland op blandt de store minelande, men Martin Kviesgaard ser meget skeptisk på fremtidsudsigterne for minen.
22. oktober 2014 09:26

London Mining er gået betalingsstandsning og selvom der måske kommer en ny investor, så stor direktøren for Grønlandsbanken, at skibet nok er ved at være sejlet i forhold til Isukasia jernminen.

- Det er ret sandsynligt, at London Mining ikke kommer i gang med projektet inde i Godthåbsfjorden. Og det er nok mest sandsynligt, at de vil forsøge at afhænde projektet. Det kunne jeg i hvert fald godt forestille mig. Og selvom det selvfølgelig er muligt, at en anden investor kunne finde på at overtage projektet, men på kort og mellemlangt sigt, så tror jeg ikke det er sandsynligt, at der kommer gang i jernprojektet, siger bankdirektør Martin Kviesgaard.

Grønland skal være attraktivt

Han har gentagene gange peget på, at det er nødvendigt for den grønlandske økonomi at få indtægter fra minebranchen, men det bliver altså næppe London Mining, der kommer til at spytte i kassen.

Hvorvidt det kuldsejlede Isukasia projekt får nogen indvirkning på andre projekter, tør bankdirektøren ikke spå om.

Læs også London Mining i betalingsstandsning

- Det viser noget om, at råstofsektoren er presset. Det er den i hele verden, så det er ikke specielt for Grønland. Det viser at Grønland er nødt til at have nogle vilkår, som er attraktive for råstofbranchen, for ellers får vi nok ikke gang i ret meget, som det her også er et eksempel på.