BILLEDER AWG2016 inviterede til kæmpe gallashow

Det var det helt store kulturelle udtræk, der var samlet i Katuaq til Galla Show både onsdag og torsdag aften, hvor AWG2016 meget tydeligt fik vist både det kulturelt unikke og det kulturelt fælles, for alle delegationer omfattet af AWG.
Skrevet af Aaqqissuisoqarfik
11. marts 2016 06:10

Det blev et sandt festfyrværkeri af indslag fra Alberta North, Alaska, Sapmi, Nunavut, Nunavik, Yukon, North West Territories, Yamal og Grønland.

Aftenen bød både på det talte ord, dans, moderne og traditionel musik, performance, strubesang, joik, trommedans og violinspil og mere til.

- Vi fik et meget fint indblik i, hvordan vores kulturer er bundet sammen og alligevel har forskelle, vi fik set både nyt og gammelt, og gammelt inddraget i det moderne på nye og spændende måder. Mest af alt fik vi oplevet at de unge performere både er en del af deres samtid – og samtidig står med fødderne solidt plantet på vores arktiske klippegrund. Det synes jeg er meget livsbekræftende og det giver masser af håb for fremtiden, siger Maliina Abelsen, General Manager i AWG2016.