Avannaata Kommunia ansætter ny kommunaldirektør
i en pressemeddelelse oplyser Avannaata Kommunia, at man har ansat en ny kommunaldirektør.
Valget er faldet på 57-årige Søren Stach Nielsen, der kommer fra en stilling som direktør i hans egen virksomhed SuliBNuuk Aps.
Søren Stach Nielsen afløser officielt den tidligere kommunaldirektør Sivso Dorph, der dog har været sygemeldt, og i januar meddelte, at han går på pension til sommer.
LÆS OGSÅ Avannaata Kommunia kræver bedre plan B for internetnedbrud
Kommunens direktør for Fovaltning og Udvikling, Hans Eriksen, har i stedet fungeret som midlertidig kommunaldirektør de seneste måneder.
Søren Stach Nielsen har tidligere i karrieren været direktør ved Grønlands Hjemmestyre og leder af Det grønlandske Hus i Aalborg. Han har desuden været Departementschef i Formandens Departement under Grønlands Selvstyre.
Den nye Kommunaldirektør tiltræder den 15. juli.