Indland Udland Politik Erhverv Krimi Kultur Sport

Atassut: Penge til AWG bør i stedet gå til bedre borgerservice

AF:  Mads Lynge
de in

Atassuts Steen Lynge mener, at Nuuks planer om værtskab for Arctic Winter Games i 2016 bør droppes. Der er ikke råd til det, og pengene bør i stedet bruges til bedre borgerservice, siger han. Kommuneqarfik Sermersooqs borgmester Asii Chemnitz Narup fastholder dog, at det er økonomisk forsvarligt, at være vært ved så stort et arrangement.

- Vi skal fortsat støtte vores unge til at ville dyrke sport, men det bør bare ikke ske på bekostning af vores svage i samfundet, siger Steen Lynge fra Atassut.

Nuuk og Selvstyret sendte i sidste uge en officiel ansøgning til værtsskabet for Arctic Winter Games 2016.

Ansøgningen lægger op til tæt samarbejde med Iqaluit, men ikke i samme omfang som i 2002, hvor Nuuk og Iqaluit delte værtskabet, og borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq, Asii Chemnitz Narup siger, at kommunalbestyrelsen siden 2009 har arbejdet målrettet efter værtskabet i 2016.

- Vi har arbejdet meget målrettet i kommunalbestyrelsen fra vi blev etableret, som storkommune og sat penge af på overslagsårene, så denne her opgave var til at løfte også økonomisk, siger Asii Chemnitz Narup.

- Det vi har sagt sammen i fællesskab med Selvstyret vi ikke har råd til, det er at etablere og begge og anlægge en skøjtehal, som er meget dyr. Så vi har været meget ansvarlige i forhold til hvilken økonomi vi mente vi kunne bidrage med, siger borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq Asii Chemnitz Narup.

Ifølge formand for styregruppen for Grønlands ansøgning William Kriegel fra Kommuneqarfik Sermersooq, anslås det, at hele arrangementet vil beløbe sig op i omkring 48 millioner kroner, hvor kommunen og Selvstyret deler omkostningerne.

Steen Lynge mener dog, at pengene i stedet skulle gå til de ældre i samfundet.

- Det er ikke ukendt, at vores ældre, der ikke er syge, men behandlingskrævende, ikke har plads i alderdomshjemmene, og de bliver tvunget til at være indlagt på sygehusene. Det synes jeg er en kedelig sag, og som vi burde arbejde hen imod, så vi bringer orden i forholdene for vores ældre, siger Steen Lynge fra Atassut.

På forsiden lige nu
Naalakkersuisoq for natur og miljø, Anthon Frederiksen, mener at det nylige brændstofudslip i Station Nord er uacceptabelt. Især efter at han sidste år holdt møde med daværende forsvarsminister Gitte Lillelund Bech, der lovede at hun ville gøre hvad hun kunne for at forhindre flere udslip.
Næsten halvdelen af de ledige i Qaasuitsup kommunia er unge mellem 15-25 år. De er unge der ikke har taget sig en uddannelse efter folkeskolen. En af dem er Edgar Markussen på 21-år han drømmer om kokke uddannelse, men han mangler gode karakterer til at komme i gang. Han er en af de ledige, som stemplede sig ind, som arbejdssøgende på jobcenteret i Ilulissat - Det er meget svært, som ung at finde et arbejde, siger Edgar Markussen, han har været jobsøgende i et år.
Efter et omfattende olieudslip på Station Nord sidste år, blev der lagt op til skærpet menneskeligt opsyn. Alligevel gik det forleden galt igen. Forsvarets egne eksperter kalder det aktuelle udslip alvorligt.
Naalakkersuisut lægger op til, at bygder uden vækst ikke skal udbygges. - Naalakkersuisut bør komme til bygderne og tale med bygdebestyrelserne, om hvilke erhvervsmuligheder de enkelte bygder har, siger Thimothæus Petersen fra Kullorsuaq som er medlem af kommunalbestyrelsen i Qaasuitsup Kommunia.
Byer og bygder med færre end 1.500 indbyggere beholder ensprissystemet på vand og el, mens større byer i fremtiden skal betale kostægte priser. Download hele forslaget.
Journalist Henriette Rasmussen bliver den nye programchef for radio afdelingen i KNR.
Den grønlandske arbejdsstyrke skal gøres klar til de kommende tider med råstofudvinding og off shore aktiviteter.
På mandag uddeles internet-Oscaren til Visit Greenland for hjemmesiden greenland.com. Det er folkets pris i kategorien turisme, der tildeles Visit Greenland, og den verdenskendte danske skuespiller Nicolaj Coster-Waldau er med på scenen, når prisen overrækkes.
Hver af landets folkeskolelærere kan ifølge deres nyforhandlede overenskomst undervise i to lektioner ekstra fra næste skoleår. Lærernes ekstra undervisningstid kan betyde, at man efter sommerferien i en skole med 13 lærere er i stand til at opnå samme timeantal, som man hidtil skulle bruge 14 lærere til at dække.