Arina Arctica går på pension

Royal Arctic Lines fragtskib Arina Arctica har forladt Grønland nok for sidste gang efter 28 års tro tjeneste.
Skrevet af Noah Mølgaard
21. marts 2012 12:15

Det 110 meter lange og 19,5 meter bredde skib har sejlet utallige gange mellem Grønland og Danmark med forsyninger og eksportvarer. Skibet, der er bygget i Ørskovs Stålskibsværft i 1984, tog vemodigt afsked med Nuuk tirsdag, hvor kollegaer fra søsterskibet Irena Arctica sendte fyrværkeri, mens ansatte på kajen vinkede.

Nu bliver skibet lagt op i Danmark, når sejladsen over atlanten er overstået.

Det er endnu uvist hvad der venter Arina Arctica i fremtiden, meddeler Royal Arctic Line.