VIDEO Arctic Sounds Festival - en festival med vokseværk

Arctic Sounds Festival, der afvikles for andet år i træk, er blevet dobbelt så stor og arrangørerne håber på at kunne gøre festivalen endnu større.
Skrevet af Jonna Lynge
13. april 2015 11:12

Arctic Sounds Festival 2015 kunne på blot fire dage præsentere mere end 50 koncerter på fire scener med 30 forskellige bands og solister fra Grønland, Island, Færøerne, Sverige, Norge og Danmark.

LÆS OGSÅ Arctic Sounds Festival melder klar

- Sidste års festival var en prøveklud, da det var første gang den blev afviklet. Og da arrangementet blev en succes, var der god grund til at invitere endnu flere navne til dette års festival. 

- På sigt håber vi, at kunne finde flere indkvarteringsmuligheder her i Sisimiut, således at vi kan få endnu flere med til festivalen, fortæller medarrangør, Nuka Alice Lund til KNR.

 

Fælles nordisk sangskriverworkshop

Som optakt til Festival blev der afholdt en fælles nordisk workshop for sangskrivere.

-  Det var meget sjovt at deltage. Vi havde selvfølgelig spillet sangene for hinanden, men det er noget andet at spille for et publikum. Der var en, der kom hen til mig og roste mig for det grønlandske input, jeg havde bidraget med i sangene. Det var meget inspirerende, fortæller workshopdeltager Kaaleeraq Andersen til KNR.

Workshoppen giver mulighed for opbygning og udvikling af et stærkt nordisk netværk og kan også være med til at bane vejen for grønlandske kunstnere til nye markeder i resten af Norden, oplyser festivalen.

- De var gode at lytte til, vi lukkede vores øjne og lyttede den klang de frembragte og kunne føle energien i salen. Det var en rigtig god oplevelse, fortæller en af de begejstrede publikummer, Birthe Olsen.

Se videoindslag om festivalen i afspilleren foroven.