Angutivik ramt af uvejr og aflysninger

Forestillingen Angutivik og Grønlands Nationalteater har været forfulgt af uheld og det har betydet flere aflyste forestillinger.
Foto © : KNR
20. september 2017 09:07

Først var det forestillingen i Sisimiut og derefter måtte også forestillingen i Aasiaat aflyses. Begge gange var udstyret ikke nået frem til de to byer på grund af vejret og pladsmangel på flyene.

Så selvom skuespillere og teknikere var klar til at spille så manglede både scenografi og lys, skriver teaterchef Susanne Andreasen.

- Vi er naturligvis meget kede af at have aflyst en forestilling og set udefra kan det virke helt absurd sådan som tingene er gået. Vi gør alt, hvad vi kan for at få tingene til at lykkes, siger teaterchef Susanne Andreasen.

LÆS OGSÅ Angutivik - De Rigtige Mænd - på turné langs kysten

Og der er da også et lyspunkt for borgerne i Aasiaat, der gerne vil se forestillingen. For eftersom Kommune Kujalleq har afslået at få forestillingen til Sydgrønland er der blevet plads i tourplanen til at lave et nyt forsøg på en forestilling i Aasiaat fredag.

Aftenens forestillingen i Ilulissat skulle også være sikret. Både udstyr og skuespillere er nemlig nået frem med båd fra Aasiaat.

Turnéen fortsætter som planlagt til Paamiut efterfølgende og forestillingen kan også opleves i Nuuk under Nuuk Nordisk Kulturuge den 20. oktober.

LÆS OGSÅ Hvad er en rigtig mand?