Nationalteateret Angutivik - De Rigtige Mænd - på turné langs kysten

Grønlands Nationalteater har i denne uge indledt deres turné langs kysten med den nye teaterproduktion Angutivik - "En rigtig mand" - der tager den grønlandske mand under kærlig behandling.
Foto © : KNR
Skrevet af Karsten Sommer
15. september 2017 13:56

Sidste fredag havde Nationalteateret premiere i Nuuk, hvor næsten 500 tilskuere i alt nåede at grine, græde og glæde sig over manuskripforfatter Niviaq Korneliussens skarpe manuskript og de fire medvirkende skuespilleres flotte præstationer.

Onsdag indledte teateret så turneen i Maniitsoq, hvor stykket tiltrak så mange tilskuere, at nogle måtte opgive at komme ind, fortæller turneleder Gerth Lyberth til KNR.

Fredag aften er det så borgerne i Sisimiut, der kan opleve de fire skuespillere - Hans-Henrik Suersaq Poulsen, Klaus Geisler, Kristian Mølgaard og Miki Jakobsen i kulturhuset Taseralik.

Lørdag spilles Angutivik i Aasiaat, og på mandag i Ilulissat.

Efter turen i Nordgrønland drager holdet videre til syd hvor forestillingen vises 2 gange i Kommune Kujalleq før turneen afsluttes i Paamiut den 28. september