Løkke: Amerikanerne har brug for adgang til Kangerlussuaq

Der er stadig behov for, at USA er til stede i Grønland, også uden for Pituffik. Det siger statsminister Lars Løkke Rasmussen i et interview til KNR.
Foto © : KNR
25. marts 2019 12:20

Torsdag i sidste uge meddelte den danske regering, at Forsvaret fortsat ønsker at benytte lufthavnen i Kangerlussuaq. 

Og i et interview til KNR, som er lavet inden Forsvarets udmelding, påpeger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at der er behov for, at både danske og amerikanske militærfly kan lette og lande året rundt i Kangerlussuaq.

- Når vi snakker territorialforsvar af Grønland, så er det selvfølgelig helt centralt – og amerikanerne har en mulighed for – at kunne lande året rundt, siger han. 

LÆS OGSÅ Forsvaret ønsker at blive i Kangerlussuaq

Statsministeren påpeger, at det er ikke muligt i Ilulissat eller Nuuk på grund af mere ustabile vejrforhold.

Til gengæld er flyforholdene i Kangerlussuaq langt mere stabile, hvilket netop var årsagen til, at USA under Anden Verdenskrig valgte Kangerlussuaq som placering af lufthavnen.

- Det kan meget vel være, at man må opretholde Kangerlussuaq i forhold til også danske, militære kapaciteter. Fordi Ilulissat – uanset hvor god en lufthavn, det bliver – ligger et sted, hvor man ikke kan være sikker på at have en fuld funktionsdygtig lufthavn 365 dage om året, siger Lars Løkke Rasmussen til KNR.

Han understreger, at USA's rolle i forhold til Gørnlands lufthavne især er en diskussion i 'militærfaglige kredse'.

Mette Frederiksen tør ikke spå om USA i Grønland

Foreløbig er der nedsat en arbejdsgruppe, som skal opveje Forsvarets muligheder og konsekvenser ved at blive i Kangerlussuaq. Både Naalakkersuisut og Forsvarsministeriet i Danmark bliver involveret i arbejdsgruppen.

LÆS OGSÅ NATO er storforbruger af Kangerlussuaq lufthavn

Udfordreren til Statsministeriet, Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, siger til KNR, at hun ikke tør lægge sig fast på, hvor amerikanerne skal være til stede i Grønland i fremtiden.

Hun påpeger dog, at al udenrigs- og sikkerhedspolitik, der vedrører Grønland, skal ske i tæt dialog med Selvstyret.

- Jeg tror ikke, man kan lægge sig fast på, hvordan udenrigs og sikkerhedspolitikken kommer til at udvikle sig, siger hun.