Bo Lidegaard: Aleqa-sag er godt håndteret af Siumut

Det var et vigtigt træk af Siumut, da partiet onsdag valgte at sætte Aleqa Hammond på porten.

Det mener Bo Lidegaard, historiker og tidligere chef for dagbladet Politiken med et mangeårigt kendskab til Grønland.

- Den omstændighed, at Siumut har ekskluderet hende, viser jo, at partiet finder, at det, der er sket, er uacceptabelt og uforeneligt med den tillid, det jo er udtryk for, når man er del af et parti, siger han til KNR.

Svækker personlig troværdighed

Med ekskluderingen fra Siumut er samarbejdet mellem Aleqa Hammond og Socialdemokraterne i også kappet.

Og det kommer til at få stor personlig betydning, at Hammond nu er løsgænger i Folketinget, mener Bo Lidegaard.

- Så længe man sidder i Folketinget, vejer alle stemmer lige meget, og ingen er dømt ude på forhånd - formelt. Men reel er det klart, at den gennemslagskraft, man personligt har som politiker, selvfølgelig påvirkes af sådan et forløb. Og det vil ikke kunne undgå at påvirke Aleqa Hammonds personlige troværdighed.

Lidegaard kalder det ‘uheldigt’ for Grønland, at den ene af landets to folkevalgte nu står uden et parti i rykken i Folketinget.

Men med Siumuts klokkeklare udmelding vil det ikke få konsekvenser uden for Christiansborg, vurderer han.

- Jeg tror ikke, at en sag af den her karakter smitter af på Grønland, heller ikke som investeringsland. Og det gør det ikke, netop fordi hendes parti har taget de skridt, som det har taget og har reageret i situationen og jo inddæmmet problemet til at være hendes - og ikke partiets (problem, red.). Jeg tror, at de ting, der er afgørende for udlandets investeringer i Grønland, har meget mere at gøre med det almindelige erhvervsklima.

Aldrig sige ‘aldrig mere Aleqa’

Selv om Aleqa Hammond tidligere har været indblandet i sager om misbrug af offentlige midler, vil Bo Lidegaard hverken dømme hende inde eller ude af politik i fremtiden.

I stedet sammenligner han hende med bl.a. den danske EU-parlamentariker Morten Messerschmidt (DF) og den tidligere franske præsident, Nicolas Sarkozy, som begge har mange vælgere trods sager om misbrug af offentlige midler.

- Det er ikke et ukendt fænomen i noget demokrati, at politikere, der har problemer med omgang af offentlige midler, stadig kan nyde stor sympati blandt vælgerne.

- I mange tilfælde drejer det sig om politikere, som har en stor folkelig appel. Og hvor det for mange vælgere måske betyder mindre, om der er nogle sager, som måske er svære at finde hoved og hale i - og som nogen siger, er belastende. Men som de berørte (politikere, red.) ofte vil fremstille som om, det er produktet af deres politiske fjenders intriger, siger Bo Lidegaard.