VIDEO Aleqa: Jeg har styrke til at gå i stærk modvind

Den tidligere Naalakkersuisut-formand Aleqa Hammond blev torsdag præsenteret som en af Siumuts fire kandidater til det kommende Folketingsvalg.
Skrevet af Andrea Christiansen
29. maj 2015 13:45

I september sidste år kom det frem, at Aleqa Hammond havde brugt landskassen som kassekredit, og hendes gæld lød på 106.363 kroner.

Derfor kom Hammond i politisk stormvejr, der resulterede i, at hun forlod sin formandsstilling.

Læs også Aleqa Hammond opstiller til Folketingsvalget

Nu vender hun tilbage til offentlighedens søgelys. Og hun mener, at Grønland har brug for en stærk kandidat.

- Jeg vil respektere vælgernes beslutning, og jeg vil gerne se, hvordan de reagerer. Når det er sagt, vil jeg også sige, at folket har brug for en, der kan arbejde for landet. En, der har mål, og en, der har styrke til gå i voldsom modvind, siger Aleqa Hammond til KNR.

Siumuts hovedbestyrelse præsenterede kandidaterne, efter at de har diskuteret, hvem der skal stille op til Folketinget. Ifølge hovedbestyrelsens anden næstformand, Mikael Petersen, at det var en hård og lang proces med at evaluere de kommende kandidater.

Læs også Dokumentation: Businessclass, middage og sene barbesøg

 

Skandalen pustes væk

Aleqa Hammonds comeback til politik viser, at hendes parti hurtigt har lagt skandalen på hylden. Og hun er stolt over, at partiet har valgt hende.

- Jeg er en ægte siumutter, og jeg er blandt de stærke siumutter. Jeg er glad for, at bestyrelsen opfordrede mig. Siumut vil sikre, at kun de stærkeste kandidater skal træde frem, siger Aleqa Hammond.

Udover Aleqa Hammond stiller Erik Jensen, Pitsi H.Høegh og tidligere formand for KANUKOKA Martha Abelsen op til Folketingsvalget for Siumut.

Læs også Vittus: Tidligere Naalakkersuisut var orienteret om Pituffik