VIDEO Aleqa: Hvad vil Danmark med Arktis?

Aleqa Hammonds ordførerindlæg ved fremlæggelsen af regeringens Arktiske Redegørelse. Folketinget 20. oktober 2015.
Foto © : Siumut Folketingimi
21. oktober 2015 06:03

 

Det talte ord gælder
 

Kære Ministre.

Tak for redegørelsen som jeg har glædet mig til at læse. Jeg har glædet mig til at læse hvad den danske stats prioriteringer vil være for den næstkommende dekade hvad angår Arktis.

I forbindelse med åbningsdebatten opfordrede jeg mine kolleger her i salen til at engagere sig og debattere de ikke hjemtagne sagsområder mere end man har gjort hidtil. Dette vedrører redegørelsen om Arktisk Kommando, fokus på justitsområdet og ikke mindst militær tilstedeværelse for miljøet og SAR-beredskabet.

Jeg ankom i går aftes fra Island, hvor jeg deltog i Arctic Circle Assembly hvor der var knap 1.900 deltagere fra alverdens lande der har interesse i Arktis. Her diskuteres og belyses geologi, klima, permafrost, sejlruter, forskning, isbrydere, arktiske politikker, kultur, investeringer, klimamål, muligheder og udfordringer.

Verdenskortet bliver til igen, denne gang med Arktis som centrum. Mange presserende spørgsmål medfølger. Her er det vigtigt, at landene hver især har klare mål for deres arktiske indsats og strategi. En indsats der har klare målsætninger for at kunne løfte fremtidens udfordringer og ikke mindst for de stater der er arktiske stater.

Spørgsmålet presser sig mere på end nogensinde.

I Siumut har vi gennem en årrække forklaret, at vi har en drøm om et selvstændigt Grønland, der f.eks. kan indgå aftaler på egen hånd og deltage i OL under vores eget flag.

Fra Siumuts side har vi med tiden altid stået i spidsen for at hjemtage ansvarsområder fra den danske stat, når vi følte at vi er klare til det. Den udvikling er fin og er helt naturlig. En proces som man skal have med Danmark, således vi hver især sikrer en god og respektfuldt overtagelse. Et ansvar der forpligter sig til at vide mere og engagere sig mere – om Grønland.

Hvad vil Danmark med Arktis?

Jeg bemærker at regeringens Arktiske redegørelse redegør for mange ansvarsområder der allerede er hjemtaget af Grønland. Man kan undre sig lidt over at det fylder så meget i redegørelsen. Jeg havde gerne set at regeringen havde langt mere fokus på hvordan man vil styrke indsatsen i den arktiske del af kongeriget, således man viser hvilken retning Danmark vil sætte sit fokus på justitsområdet, der er et forsømt område. Og ikke mindst de store udfordringer Arktisk Kommando står overfor med hensyn til SAR-beredskabet, suverænitetshåndhævelsen samt oliespildsindsatsen, som for nyligt viste store udfordringer i Østgrønland.

Vi forestiller os en fremtid også efter grønlandsk selvstændighed, hvor Danmark sammen med Grønland har en rolle at spille i Arktis. En fremtid hvor vi gør brug af de muligheder og den viden vi har opnået sammen.

Så jeg spørger: Hvad vil Danmark med Arktis?

Ministeren henviser til den danske Arktiske Strategi, der lægger op til at vi anvender de nye muligheder i Arktis. I Grønland er der således ved at blive anlagt en rubinmine syd for Nuuk. Minen bliver finansieret af norsk erhvervsliv.

Det er næppe tilfældigt, da Norge har en klar målsætning om at udvikle erhvervet i den norske del af Arktis.

Norge annoncerede således sidste år, at de satte 2,5 milliarder ekstra norske kroner af i 2015, så de kan omsætte nye muligheder til nye jobs. Norge har endda erklæret, at Arktis er det vigtigste udenrigspolitiske område for Norge.
 

Oprustning i investeringer i Arktis

Grønland står naturligvis selv for en del af den nuværende indsats, men især på erhvervsområdet kunne både Danmark og Grønland få glæde af øget samarbejde.

De nye muligheder kan føre til en bæredygtig erhvervsudvikling i Grønland, men det kan også føre til arbejdspladser og indtægter for Danmark, hvis Danmark vil. Denne mulighed baner vejen for et win-win foretagende.

Redegørelsen fokuserer også på ønsket om en fredelig udvikling i Arktis. Den understreger Ilulissat erklæringen som Arctic Five og resten af de arktiske lande har valgt at respektere. Det ønsker vi alle. Men hvis vi ser på landene omkring os, kan vi konstatere en betydelig oprustning i Arktis. En oprustning i investeringer i infrastruktur, forskning, bilaterale samarbejder og meget mere.

Ministeren forklarer, at man fra dansk side stadig afventer en analyse af forsvarets fremtidige opgaveløsning i Arktis. En analyse jeg meget gerne ville have set lidt af i selve redegørelsens karakter, men nej. Vi får nok at se den om ikke længe.

Ministeren forklarer også, at der vil være en oliespildsøvelse i 2016. Det giver selvfølgeligt håb for fremtiden, da der i år var et mindre olieudslip i grønlandsk farvand, tog det fem dage før beredskabet ankom til stedet.

Det er klart for alle, at der er brug for et bedre beredskab med nyere og egnet udstyr, hvis opgaven skal løses tilfredsstillende.

Det er lige så klart, at det er nødvendigt med et endnu tættere samarbejde med vores naboer i Island, Norge og Canada, hvis en større ulykke skulle finde sted. Det er en nødvendighed som er taget seriøst af Arktisk Råd igennem mange år. Et land alene vil ikke kunne klare en større katastrofe.

Island har f.eks. allerede indkøbt det nødvendige materiel til hurtige og effektive eftersøgninger af store områder med fly, hvis uheldet skulle ramme et krydstogtsskib. Et up-to-date beredskab vi ville ønske også var i Grønland.

Analysen af Forsvarets fremtidige aktiviteter blev sat i gang på foranledning af Rigsrevisionens kritik af det grønlandske beredskab.

Det er en uheldig baggrund, men på sin vis er timingen heldig, for den danske beslutning om indkøb af nye jagerfly er på trapperne. Det er potentielt den største danske investering i forsvarsmateriel nogensinde. I den sammenhæng giver det den danske stats ansvarsopgaver i det arktiske en chance for at blive prioriteret og opgraderet til at kunne råde over eget fly og bedre beredskab og træning. Et tiltrængt tiltag.

Og spørgsmålet er igen: Hvad vil Danmark med Arktis?

Danmarks oprustning og engagement i Arktisk er af stor betydning. Det vil også i sig selv være et signal til vores arktiske nabolande om, hvilke ambitioner Danmark har for sin fremtidige tilstedeværelse i Arktis.

Den arktiske strategi sætter også som mål, at Danmark skal være førende indenfor forskningen på en række områder. Det er blandt andet i klimaforandringernes konsekvenser.

Det er i sig selv meget godt, men forskningen i Arktis kunne sagtens tilføres en ny erhvervsorienteret dimension. Erhvervsrettet forskningssamarbejde mellem virksomheder og universiteter vil kunne styrke begge vores lande.

Der kunne for eksempel forskes i at udnytte enzymer man kun finder i Grønland, økologisk opdræt af fisk, tangproduktion eller en række andre områder.

Det kunne være til gavn for etableringen af arbejdspladser i Grønland og for profitten for danske virksomheder, der engagerer sig i forskningen.


En stærkere arktisk stat

Vi har derfor brug for en anderledes arktisk politik, der er økonomisk underbygget og proaktivt tager hånd om problemerne når de opstår. Vi har brug for fælles projekter, fælles investeringer, fælles forskningsplatform, fælles initiativer og fælles målsætninger som stærke partnere i det nye Arktis. Så længe vi hører sammen skal vi sikre gode successer sammen og ikke mindst kreere best practises på samarbejde.

En politik der søger at udnytte de nye muligheder klimaforandringerne også fører med sig.

Den danske kongeriges submission vedrørende kravet om kontinentalsoklen vil bringe og kræve mange forskningsopgaver, monitoreringer i polarhavet og ikke mindst vil det indbringe ny viden. En indsats som i sidste ende forhåbentligt vil resultere i et endnu større territorium. Det kræver en målrettet indsats og strategi.

Vi forestiller os et fremtidigt samarbejde, hvor Danmark spiller en rolle i Arktis i mange år fremover. En rolle der er langt mere ambitiøs og mere engageret. En arktisk strategi som også er økonomisk underbygget og sikret. En arktisk strategi som gør “Grønland– Danmark” samarbejdet til en stærk Arktisk nation og en arktisk stat værdig.

Fra Siumuts vil vi gerne kvittere for de tiltag ministeren redegør for. Vi mener dog stadig, at det er på sin plads at øge indsatsen til gavn for begge vores lande. Det er vigtigt at have ambitiøse mål og ikke fastholde et minimumsengagement til arktisk råds egne arbejdsgrupper og deslige.

Det er en udstrakt hånd til Danmark, som Danmark kan tage imod, hvis man vil. Så spørgsmålet er stadig: Hvad vil Danmark med Arktis?