Adoptionslov bliver indrettet efter grønlandske traditioner

Det grønlandske adoptionsmønster er unikt. Det har det danske socialministerium måtte indse.

I en ny lovtekst om adoption, som Inatsisartut skal behandle sidst i marts, blev den grønlandske tradition for åbne adoptioner - det vil sige, hvor adoptionsbarnet og barnets biologiske familie har kontakt - helt overset. Noget, der har fået både Selvstyrets Departementet for Familier, Ligestilling og Sociale Anliggender og flere grønlandske foreninger på børneområdet op af stolen i høringssvarene, herunder Børnerådet:

- Vores opfattelse var, at oplægget til Inatsisartut-samlingen i første omgang lignede til forveksling rigtigt meget den danske udgave, fortæller Børnerådets talsmand, William Kriegel. 

Uden hensyn til grønlandske traditioner

Problemet er, at det ifølge dansk adoptionslov er relativt svært for den biologiske familie at få tilkendt kontakt og samvær med barnet, når først barnet er blevet bortadopteret. Men i Grønland er adoptionsmønstret et helt andet. 

- Faktisk langt, langt de fleste adoptioner i Grønland foregår som åbne. Det vil sige, at både de biologiske forældre og adoptionsforældrene og for såvidt også barnet kender til hinanden. Det er langt overvejende sådan, det sker i Grønland. Det er måden, vi adskiller os på i Grønland, siger William Kriegel.

Det samme gør sig gældende for den såkaldte ‘gavebørns’-tradition, som stort set er ukendt i dansk adoptionshistorie. Derfor har den grønlandske tradition har været nødvendigt kraftigt at påpege over for de danske jurister.

- Det er arrangeret adoptioner, hvor de biologiske forældre og adoptionsforældre internt aftaler adoption. Og dem har vi faktisk en hel del af. Og i og med at samfundet trods alt er så lille, så kender folk hinanden.

Ny lov er unik
Og kritikken ser ud til at have været værd at rejse. I det endelige lovudkast, som Inatsisartut skal behandle, er der nemlig nu taget højde for de grønlandske adoptions-tradtioner. Det betyder, at de biologiske forældre fortsat kan søge om at få både samvær og anden kontakt med det bortadopteret barn. Noget, som af flere grønlandske jurister bliver beskrevet som unikt i den grønlandske familielov, der stort set ellers er blevet kopieret fra Danmark.

Og det får ros fra både foreningen Bedre Børneliv (MIBB) og Børnerådet. Her støtter man nu det endelige lovforslag.

- Vi synes, at det er vigtigt, at barnet vokser op med at kende sit biologiske ophav og har mulighed for at have kontakt med sit biologiske ophav. Så det er på baggrund af at have barnet i centrum, at lovgivningen bliver besluttet som det er lagt op nu.

Inatsisartut skal behandle den ny anordning om adoption første gang 25. marts.