Aarsleff: Servicekontrakt bør gå til os

Per Aarsleff A/S mener, at servicekontrakten på Pituffik bør gå direkte til selskabet uden en ny udbudsrunde. Det sker, fordi firmaet havde det næstbedste bud, siger de.
28. juli 2015 04:13

Står det til den adm. direktør for det danske entreprenørfirma Per Arsleff A/S, bør selskabet snarest muligt overtage serviceringen af Pituffik.

- Det vil være en oplagt mulighed for de amerikanske myndigheder at overdrage opgaven til os, siger adm. direktør Ebbe Malte Iversen til KNR.

Ifølge Malte Iversen har de amerikanske myndigheder oplyst, at Per Aarsleff A/S prismæssigt havde det bedste bud på servicekontrakten efter Exelis Services A/S. Og da den amerikanske domstol Federal Court of Claims i maj slog fast, at Exelis Service A/S ikke måtte få kontrakten som først besluttet, bør Per Aarsleff A/S nu tilgodeses, mener direktøren.

Læs også Exelis Service appellerer kendelsen

 

Priser er offentlige
Exelis Services A/S har mandag valgt at appellere afgørelsen fra Federal Court of Claims. Dermed kan der blive udsigt en længere retsstrid. Imens har det amerikanske luftvåben valgt at forlænge servicekontrakten midlertidig med Greenland Contractors I/S.

Men det vil være ‘uheldigt’, hvis en mulig appel-sag fører til et helt nyt udbud, mener Ebbe Malte Iversen. Flere af priserne fra de øvrige bydende selskaber er nemlig blevet offentliggjorde, og det vil kunne fordreje et nyt udbud.

Læs også Ny midlertidig kontrakt vækker glæde hos GC

I stedet håber man hos Per Aarsleff A/S på en snarlig overtagelse af servicekontrakten.

- Det er vores håb, at det går til os. Der kan være omstændigheder, der kan gøre, at myndighederne skal bruge noget tid nu. Så vi konstatere bare, at det i hvert fald er en mulighed og også en mulighed, der efter vores mening vil tilgodese de sædvandlige procedurer, der er om den slags, siger Ebbe Malte Iversen.

Det er uvist, hvor længe en mulig appelsag mellem Exelis Services A/S og det amerikanske luftvåben vil tage.

Læs også US Air Force ønsker at forlænge Thulekontrakt

Også det danske selskab, Copenhagen Arctic A/S, der ellers var en af selskaberne, som fik medhold ved Federal Court of Claims, formodes at appellere kendelsen.