Aalborg har succes med grønlandsk modersmålsundervisning

Siden starten af skoleåret 2016-17 har omkring 25 elever været indskrevet til Aalborg Kommunes tilbud om modersmålsundervisning i grønlandsk. Antallet er nok til to undervisningshold med hver tre lektioner om ugen.

Og det er på landsplan unikt, da hverken København, Aarhus, Odense eller Esbjerg Kommuner i dag har aktive undervisningshold i grønlandsk som modersmål.

LÆS OGSÅ Mangel på grønlandsk modersmålsundervisning i Danmark

Bag undervisningen står et samarbejde med Foreningen Grønlandske Børn og Trekanten Bibliotek og Kulturhus, som er afgørende, siger pædagogisk konsulent i Aalborg Kommunes Skoleforvaltning, Indira Karamehmedovic, til KNR.

- Vores oplevelse har været, at Foreningen Grønlandske Børn er meget tæt på børnene og familierne som helhed. Også i højere grad end man måske er normalt i en skolesammenhæng.

Opsøgende arbejde og forældre-tilbud

Modsat andre danske kommuner har Aalborg gennem adskillige år haft aktive hold i grønlandsk som modersmål.

Men for få år siden dalede tilmeldingen, efter en grønlandsk underviser gik på pension. Og det fik Foreningen Grønlandske Børn til at kontakte til kommunen og kulturhuset Trekanten i Aalborg Øst.

Sammen blev parterne enige om at lave et opsøgende arbejde på tre skoler i Aalborg Øst, der alle har et større elevtal af grønlandske børn – foruden den information, som allerede blev givet via kommunens hjemmeside om retten til modersmålsundervisning.

LÆS OGSÅ Modersmålsundervisning skal undersøges

Desuden valgte parterne at rykke undervisningen fra Mellervangsskolen til kulturhuset Trekanten, hvor der bl.a. er bibliotek, aktivitetsrum og andre gæster. Dermed oplever børnene nogle mindre skoleprægede omgivelser efter en lang dag i folkeskolen.

- Det er noget med at skabe nogle rammer, hvor det er attraktivt at komme, netop når det er et tilvalg, siger projektkonsulent Jeppe Bülow Sørensen fra Foreningen Grønlandske Børn.

SMS og facebook som påmindelse

I Trekanten bliver børnene mødt med en eftermiddagsmad og en kop kaffe til forældrene. Og særligt fokusset på forældrene har gjort, at tilmeldingen er vokset, mener Indira Karamehmedovic fra Skoleforvaltningen i Aalborg.

- Vi har oplevet, at nogen forældre bliver tiltrukket af muligheden for at mødes i deres eget netværk – møde andre grønlændere. Men også at der er mulighed for måske at være med til nogle aktiviteter i Trekanten, som man synes, man måske har behov for at forskellige personlige eller familiemæssige årsager.

Efter hver mødegang kan forældre desuden se på en lukket facebookside, hvad børnene har været igennem i undervisningen.

Svingende fremmøde

Selv om de to hold i grønlandsk kan ses som en succes, er der dog også ridser i lakken.

For selv om forældrene får tilsendt en sms med en påmindelse på dagen for undervisningen, er fremmødet til undervisningen meget svingende. Det gælder både for holdene i grønlandsk såvel som andre sprog, fortæller Indira Karamehmedovic.

LÆS OGSÅ Grønlandske børn har det svært i Danmark

Årsagerne er bl.a., at flere familier er relativt rodløse efter ankomsten til Danmark.

- Enten rejser de tilbage til deres hjemland, eller også rejser de til en anden by og finder et andet arbejde. Det er en af årsagerne. En anden kan være, at nogen familier kan have det svært i perioder med at få tingene til at hænge sammen, fordi modersmålsundervisningen bliver organiseret efter børnenes almindelige skoleskema, siger Indira Karamehmedovic.

Aalborg Kommune, Foreningen Grønlandske Børn og Trekanten forventer at fortsætte modersmålsundervisningen i grønlandsk, når der i december er ny tilmelding for næste halvår.