URAN Aaja om uranforslag: Demokratisk sejr
Det er "en demokratisk sejr", at det er politikerne i Grønland, der nu skal behandle loven først, før den behandles i Danmark, siger medlem af Folketingets Grønlandsudvalg, Aaja Chemnitz Larsen:
- Altså jeg synes det er en demokratisk sejr at man netop respekterer at sagerne skal behandles i Grønland først før de bliver behandlet i Folketinget.
Sekretær i Grønlandsudvalget Jesper Thinghus bekræfter, at udvalget har fulgt ønsket fra Aaja Chemnitz Larsen og det andet grønlandske udvalgsmedlem, Aleqa Hammond om at udsætte førstebehandlingen af lovforslaget.
Læs også Advokatrådet: Uranlovforslag på kant med grundloven
Det skulle have været på i folketingssalen på tirsdag.
Men 1. behandlingen er nu udsat til den 19. april, bekræfter Jesper Thinghus.
På den måde får Inatsisartut mulighed for at forholde sig til forslaget først. Det sker ifølge forårssamlingens mødeplan den 13. april - altså en uge før det sker i Danmark.
- Jeg synes det er vigtigt at samtlige partier i Grønland og grønlandske politikere I Grønland har mulighed for at behandle love, der vedrører Grønland før de behandles i Folketinget, siger Aaja Chemnitz Larsen til KNR.
Læs også Ris og ros til uran-love
Og det står også i Selvstyreloven, at sådan skal det være siger Aaja Chemnitz Larsen:
- Der ligger også et lovforslag omkring arbejdsskadesikring i Grønland som skal førstebehandles i Folketinget på tirsdag. Nu vil jeg undersøge hvorfor man ikke har valgt at tage det af.
Naalakkersuisut for erhverv arbejdsmarked og Vittus Qujaukitsoq får også skarp kritik med på vejen for ikke at have hørt Inatsisartut først:
- Jeg ved jo at det er fra regering til regering man har en dialog. Og der synes jeg at det har været ekstremt ærgerligt at man ikke fra Naalakkaersuisuts side har lyttet til Inaatsisartut. Jeg har også været i dialog med mit eget parti, IA og ved, at det her ikke har været behandlet i Inatsisartuts formandskab, siger Aaja chemnitz Larsen.
Læs også Kirkegaard: Siumuts politik er klar
Ifølge Aaja Chemnitz Larsen har Vittus Qujaukitsoqs partifælle, Aleqa Hammond over for hende udtrykt, at hun også mener at processen med at førstebehandle lovforslaget i Danmark før Grønland er forkert.
Vi har forelagt kritikken for Vittus Qujaukitsoq. Men han ønsker ikke at kommentere på kritikken, men siger at flytningen af førstebehandlingen af forslaget er efter aftale med Grønland.
Læs også IA: Nu må Siumut tage et standpunkt