40 salmebøger til Det Grønlandske Patienthjem.

Grønlandske patienter i København kan nu synge grønlandske salmer. Sct. Georgs Gildet har nemlig i dag overrakt 40 grønlandske salmebøger til syge grønlandske i København.
Skrevet af Dorthea Johansen
15. maj 2014 11:46

- Der har ikke været afsat penge til, at de kunne få salmebøger, og da vi ved, at rigtig mange er meget syge og er på et langt ophold på patienthotellet, så er det en meget vigtig del af livet at kunne samles og synge sange i medgang og modgang, siger Inge-Lise Dahl, der er gildemester i Sisimiut, til Radioavisen.

Patienthjemmet fejrer gaven med at holde kaffemik for alle patienterne.