300 amerikanske faldskærmstropper til Ukraine

Omkring 300 amerikanske faldskærmstropper er i denne uge landet i Ukraine for at træne den ukrainske hær, der kæmper mod de prorussiske separatister i øst.
Skrevet af Ritzau
17. april 2015 17:18

De amerikanske soldater skal tilbringe de kommende seks måneders med at uddanne tre ukrainske bataljoner, lyder det i en erklæring fra det amerikanske militær.

Ankomsten ventes at genere og provokere Rusland, der beskylder USA for at støtte de demonstrationer, der sidste år resulterede i, at Ukraines prorussiske præsident Viktor Janukovitj flygtede ud af landet.

Omvendt beskylder Vesten Rusland for at holde konflikten i Ukraine i kog ved at bevæbne de prorussiske separatister, der kontrollerer dele af det østlige Ukraine.

Rusland nægter dog sådanne beskyldninger og afviser desuden pure at have soldater i Ukraine, selv om  meget ellers tyder på.

På trods af en aftale om våbenhvile fra februar fortsætter kampene mellem separatisterne og de ukrainske soldater.

Indtil videre har konflikten kostet flere and 6000 liv, vurderer FN.