Indland Udland Politik Erhverv Krimi Kultur Sport

22-årig erkender sig skyldig i syv sigtelser

AF:  Maria Hornbek
de in

Manden, der er sigtet for det tredobbelte drab og fire drabsforsøg i bygden Nutaarmiut, har erkendt alle sigtelser og dermed at have slået en kun 8-årig pige og to af hendes familiemedlemmer ihjel.

Grundlovsforhøret af den sigtede i Upernavik Kredsret sluttede ved 14.30-tiden i eftermiddags, og her lød kendelsen på 28 dages tilbageholdelse.

- Den sigtede person har afgivet forklaring til sagen. Den nærmere forklaring kan vi ikke komme med oplysninger om, da retsmødet blev afholdt for lukkede døre. Men det, jeg kan sige, er, at han har erkendt de sigtelser, der var rejst; og det vil sige, at han har erkendt sig skyldig i de tre drab og endvidere også fire drabsforsøg, oplyser administrationschef hos politimesterembedet, Claus Risbjerg.

På grund af de lukkede døre må Politiet heller ikke oplyse nærmere om, hvad den sigtedes motiv for forbrydelserne har været.

Det var en afhøring af en af de to sårede, der førte til, at Politiet sigtede den 22-årige mand for i alt tre drab og - ikke kun to - men fire forsøg på manddrab.

- Ofret er blevet slået i hovedet, og han oplyser så os om, at der har været andre til stede i forbindelse med episoden, som gerningsmanden forsøger at slå med et våben, siger Claus Risbjerg.

Ifølge politiet er der tale om en kvinde på 24 år og en dreng på blot to år. Begge er uskadte. Disse to drabsforsøg er foregået i en anden bolig end den, hvor tre mennesker mistede livet natten til i går.

De dræbte personer er to kvinder på henholdsvis 75 år, 31 år og en pige 8 år, som alle er i familie med hinanden. Den sigtedes relation til ofrene kan endnu ikke oplyses.

Foreløbige undersøgelser af drabsofrene viser, at de formentlig ligeledes er blevet slået i hovedet med et slagvåben.

Politiet har kæret Kredsrettens afgørelse om at grundlovsforhøret blev ført for lukkede døre til Landsretten. Når Politiet begærer lukkede døre er det nemlig i kriminalsager, hvor de mener, at en åbenhed kan skade efterforskningen:

- I sagen her har vi ikke ment, at det hensyn gjorde sig gældende. Tværtimod synes vi, at da sagen er meget tragisk og har rigtig stor opmærksomhed i hele Grønland og selvfølgelig i bygden, hvor det er foregået, har offentligheden en væsentlig interesse i rent faktisk at få indblik i, hvad der er sket, siger Claus Risbjerg.

Politiet venter en afgørelse fra Landsretten senest i morgen. Hvis Politiet får medhold, betyder det, at de må informere offentligheden nærmere om, hvad der kom frem under grundlovsforhøret.

Politiet er lige nu i gang med vidneafhøringer i Nutaarmiut. Et hold kriminalteknikere og en retsmediciner fra Danmark, der skal obducere de dræbte, er i dag ankommet til Grønland.

De to sårede - to mænd på henholdsvis 32 og 81 år - blev i går flyttet fra sygehuset i Upernavik til Dronning Ingrids Hospital. I eftermiddags blev de evakueret videre til Rigshospitalets neurokirurgiske afdeling.

Ifølge cheflæge på Dronning Ingrids Hospital, Carsten Thordal er den 81-åriges tilstand fortsat meget kristisk. Men begge har under opholdet på Dronning ingrids Hospital været stabiliserede.

På forsiden lige nu
Naalakkersuisoq for natur og miljø, Anthon Frederiksen, mener at det nylige brændstofudslip i Station Nord er uacceptabelt. Især efter at han sidste år holdt møde med daværende forsvarsminister Gitte Lillelund Bech, der lovede at hun ville gøre hvad hun kunne for at forhindre flere udslip.
Næsten halvdelen af de ledige i Qaasuitsup kommunia er unge mellem 15-25 år. De er unge der ikke har taget sig en uddannelse efter folkeskolen. En af dem er Edgar Markussen på 21-år han drømmer om kokke uddannelse, men han mangler gode karakterer til at komme i gang. Han er en af de ledige, som stemplede sig ind, som arbejdssøgende på jobcenteret i Ilulissat - Det er meget svært, som ung at finde et arbejde, siger Edgar Markussen, han har været jobsøgende i et år.
Efter et omfattende olieudslip på Station Nord sidste år, blev der lagt op til skærpet menneskeligt opsyn. Alligevel gik det forleden galt igen. Forsvarets egne eksperter kalder det aktuelle udslip alvorligt.
Naalakkersuisut lægger op til, at bygder uden vækst ikke skal udbygges. - Naalakkersuisut bør komme til bygderne og tale med bygdebestyrelserne, om hvilke erhvervsmuligheder de enkelte bygder har, siger Thimothæus Petersen fra Kullorsuaq som er medlem af kommunalbestyrelsen i Qaasuitsup Kommunia.
Byer og bygder med færre end 1.500 indbyggere beholder ensprissystemet på vand og el, mens større byer i fremtiden skal betale kostægte priser. Download hele forslaget.
Journalist Henriette Rasmussen bliver den nye programchef for radio afdelingen i KNR.
Den grønlandske arbejdsstyrke skal gøres klar til de kommende tider med råstofudvinding og off shore aktiviteter.
På mandag uddeles internet-Oscaren til Visit Greenland for hjemmesiden greenland.com. Det er folkets pris i kategorien turisme, der tildeles Visit Greenland, og den verdenskendte danske skuespiller Nicolaj Coster-Waldau er med på scenen, når prisen overrækkes.
Hver af landets folkeskolelærere kan ifølge deres nyforhandlede overenskomst undervise i to lektioner ekstra fra næste skoleår. Lærernes ekstra undervisningstid kan betyde, at man efter sommerferien i en skole med 13 lærere er i stand til at opnå samme timeantal, som man hidtil skulle bruge 14 lærere til at dække.