Grønlandsbankens Erhvervsfonds iværksætterpris 2014 overrakt

Grønlandsbankens erhvervsfonds iværksætter pris 2014 blev i går overrakt. De heldige vindere af prisen er ejerne af Maniitsoq El-Service.
Foto © : Grønlandsbanken
Skrevet af Sandra Meinecke
19. december 2014 07:47

Maniitsoq El-Service har via deres datterselskab LED Solar Greenland i Qaqortoq lagt et stort arbejde i at udvikle og installere energibesparende solcelleanlæg og LED belysning.

Erhvervfonden har i en årrækker uddelt sin iværksætterpris til personer eller virksomheder, som i løbet af sit virke har vist særlig handlekraft, engagement og initiativer.

Med iværksætterprisen følger en pengegave på 25.000 kroner.

Formanden for Grønlands Bankens Erhvervfond, Kristian lennert, begrunder kåringen, med:

- Maniitsoq El-Service har som privat virksomhed vist, at selskabet tør gå nye veje og har evnet at udvide sit forretningsområde til også at beskæftige sig med alternative energikilder.