I dag starter GM i fodbold for herrer

Årets turnering spilles i Qasigiannguit, i anledning af værtsklubben Kugsak-45´s 70 års jubilæum.
Skrevet af Karsten Sommer
03. august 2015 07:26

Lodtrækningen til de to puljer, betød blandt andet at de to hold fra Nuuk - sidste års broncevindere IT-79 og mesterholdet B67 begge endte i samme pulje, pulje 2, sammen med T-41 og K-33.

I gruppe 1 finder man blandt andet arrangørklubben Kugsak-45, der har ikke været med i GM slutrunden i flere år.

Kugsak-45 er i pulje med sidste års finalister FC Malamuk fra Uummannaq og G-44 fra Qeqertarsuaq, der sluttede på fjerde pladsen sidste år. Det fjerde hold i gruppen skulle have været ATA fra Tasillaq, men de har i sidste øjeblik måttet melde fra af økonomiske grunde. De erstattes af SAK fra Sisimiut.

 

KNR sender kampene på tv

Der er åbningsceremoni i KNR-TV fra klokken12.45 og åbningskamp mellem Kugsak-45 og SAK klokken 13.00.

Klokken 15 spiller T41 mod B67, klokken 17 FC Malamuk mod G44 og kl.19 K33 - IT79 - alle kampe kan ses direkte i KNR-TV.