Økonomisk Råd uddeler hård kritik

Økonomien buldrer afsted her i landet, men Naalakkersuisut tager ikke hånd om problemerne med hensyn til uddannelse og overordnet sammenhæng i økonomien, konkluderer Økonomisk Råd.
Foto © : Nauja Møller
Skrevet af Thomas Munk Veirum
14. september 2017 09:23

Torsdag præsenterer Økonomisk Råd sin årlige analyse af landets økonomi, og vurderingen af den nuværende økonomiske situation er som udgangspunkt særdeles positiv.

Væksten i 2016 ender på næsten 7 procent, og der er udsigt til en vækst på 3,9 procent i 2017 og 2,6 procent i 2018. Arbejdsløsheden er lav, der er gang i masser af byggerier og privatforbruget er også steget.

I det store hele går det altså strygende. Der er dog flere hår i suppen ifølge rådets analyser.

Økonomien bliver ikke polstret

Den gunstige situation bliver for det første ikke brugt til at sikre økonomien mod dårligere tider. Tværtimod reserveres store beløb fra højere skatteindtægter og de selvstyreejede virksomheder til byggeri af nye lufthavne, som ikke hænger sammen økonomisk.

Ifølge rådet bliver problemet med manglende sikring af økonomien et særligt stort problem, fordi fiskeriet er én af de væsentligste årsager til, at det går godt. Historisk set har det nemlig vist sig, at priser og indhandling inden for fiskeriet hurtigt kan vende, og så står Selvstyret med ryggen mod muren, hvis alle pengene er blevet brugt på lufthavne, og indtægterne fra fiskeriet forsvinder.

Overordnet set har Naalakkersuisut heller ikke taget hånd om det såkaldte holdbarhedsproblem - der betyder, at Selvstyret mangler cirka en milliard kroner, for at indtægterne kan betale udgifterne om 15-20 år.

LÆS OGSÅ Stort behov for reformer i Grønland

- Vurderingen af holdbarhedsproblemet har ikke ændret sig væsentligt i forhold til tidligere år, da der ikke er gennemført reformer, der samlet set styrker holdbarheden af den offentlige økonomi, skriver rådet i sin rapport, som KNR er i besiddelse af.

Problemerne i folkeskolen skal løses

I den forbindelse konstaterer Økonomisk Råd, at Naalakkersuisut formentlig vil være fire år om at lave reformer i uddannelsessystemet, selvom blandt andet folkeskolens problemer er velkendte:

- Dette er en meget lang horisont i forhold til velkendte og meget væsentlige problemstillinger, ikke mindst i folkeskolen, skriver rådet.

Ved hjælp af et omfattende datamateriale fra folkeskolens trintest og afgangsprøver konkluderer rådet, at eleverne ikke bliver løftet fagligt, mens de går i skole - forstået på den måde, at hvis en elev klarer sig dårligt ved trintesten i tredjeklasse, så er der stor sandsynlighed for, at eleven også klarer sig dårlig ved trintesten i syvende og i sidste ende får en dårlig afgangseksamen.

LÆS OGSÅ Stor opgave er blevet endnu større med ny finanslov

Rådet konstaterer, at 30 procent af eleverne dumper deres afgangseksamen fra folkeskolen i matematik, og hver fjerde dumper i dansk. Med de økonomiske briller på er folkeskolens ringe resultater ifølge rådet særligt problematisk, fordi der er en stærk sammenhæng mellem folkeskoleelevers færdigheder og et lands velstands- og velfærdsniveau.

Fiskerilovsforslaget er ikke gennemarbejdet

Naalakkersuisuts kontroversielle forslag til en ny fiskerilov får også en hård medfart af Økonomisk Råd. Forslaget er i øjeblikket i høring, og det skal første behandles på efterårssamlingen.

Rådet kalder det utilfredsstillende, at der ikke er lavet beregninger, der klart viser, hvad forslaget vil komme til at betyde for samfundet.

Rådet er desuden betænkelige ved, at Naalakkersuisut har valgt at fremsætte forslaget, uden at fortælle hvordan de licenser, som man vil trække tilbage skal omfordeles.

Naalakkersuisuts ambition om at loven skal føre til mere lighed i samfundet skydes også ned:

- De fremlagte forslag vil kunne give en indkomst fremgang specifikke personer, der modtager nytildelte licenser, men det vil være en meget upræcis omfordelingspolitik og have et lotteri element i forhold til hvem, der får disse muligheder, skriver rådet.