Foto: KNR

Økonomisk Råd: Afgiftsstigninger er passiv brandslukningsaktivitet

Grønlands Økonomiske Råd er ikke imponeret over finanslovsforslaget fra Naalakkersuisut. Både afgiftspakken og det flerårige underskud får klare ord med på vejen i årets rapport fra formandskabet.

Efter rapporten blev præsenteret  i går eftermiddag, gav formanden for rådet, Torben M. Andersen, denne status for Grønlands økonomi.

- Man kan sige to ting om økonomien i Grønland. Den ene er, at her og nu går økonomien fremad og at der kommer økonomisk aktivitet. Den anden store udfordring er, hvis vi kigger lidt længere frem, Selvstyrets og kommunernes økonomi, som skal have bugetterne til at hænge sammen, som så skal finansiere velfærdsordninger som findes, siger formanden for Grønlands Økonomisk Råd, Torben M. Andersen, til KNR.

LÆS OGSÅ Naaja Nathanielsen: Vi skal have fat i selve problemet

En anden udfordring, som Naalakkersuisut skal tænke på er, at der i dag findes flere og flere ældre, som også skal finansieres.

- Når vi kigger fremad, jamen så fordi der bliver flere ældre, som skal finansieres med de ordninger, som vi kender i dag, jamen så bliver 'dødens gab', altså udgifterne, systematisk større og større og dermed ende med et underskud. Og det siger sig selv, at dette ikke er holdbart, siger Torben M. Andersen.

På fredag i denne uge starter Inatsisartuts efterårssamling, hvor næste års finanslov, som har et underskud, debatteres og senere vedtages.

- Det er utrolig vigtigt, at Naalakkersuisut fastholder og gennemfører planerne om forskellige reformer, som er lagt frem. Vi kender selvfølgelig ikke indholdet af reformerne, men det er væsentligt hvordan reformerne bliver udmøntet. Men reformerne skal sørge for, at problemer bliver løst, fordi det i sidste ende kan blive et politisk problem hvis man ikke udmønter dem nu, siger professor Torben M. Andersen.

For at gøre 'dødens gab', altså underskuddet mindre, har Naalakkersuisut planer om at sætte afgifter, især på områder som fiskeriet.

- De planlagte afgiftsstigninger er mest en redningsplan, dette for at få Selvstyrets økonomi til at hænge sammen. Man kan sige, at planerne om afgiftsstigninger er en passiv brandslukningsaktivitet, sagde formanden for Grønlands Økonomiske Råd, Torben M. Andersen.

Kommentarer


 

Sider