Foto: Namminersorlutik Oqartussat

Ærgerlig Martha forlader socialområdet

Fra socialområde til opdeling af Qaasuitsup Kommunia, det er et skifte som Martha Lund Olsen måtte acceptere, da den nye koalition blev oprettet.

Med den nye koalition er der blevet etableret et nyt ressortområde for Kommuner. Det nye ressortområde vil særligt sætte fokus på opdelingen af Qaasuitsup Kommunia. Og Martha Lund Olsen glæder sig til at komme i arbejdstøjet, men lægger ikke skjul på, at hun ærgrer sig over at skulle overlade sit arbejde på socialområdet til Inuit Ataqatigiits Sara Olsvig.

- Jeg synes, det vigtige er, at naalakkersuisut har haft lyttet til kommunens ønske om deling i to kommuner, men der er stadig mange uopklaret ting, og jeg glæder mig til at samarbejde med inatsisartutudvalget om en fremtidig løsning, siger naalakkersuisoq for kommuner, Martha Lund Olsen.

Læs også Enigt Inatsisartut støtter borgernes ønske

Et enigt Inatsisartut støtter ønsket om en deling af Qaasuitsup Kommunia, men hvordan og ikke mindst hvem der skal betale for delingen er der stor uenighed om. Ifølge det tidligere Naalakkersuisut er det Qaasuitsup Kommunia selv, der må betale for få opfyldt sit ønske om en opdeling.

Ole Dorph, Borgmester i Qaasuitsup Kommunia, glæder sig over, at der nu fra selvstyrets side sættes gang i delingen af hans kommune.

- Vi ved ikke rigtigt, hvad det nye ressortområde kommer til at indebære, men vi har store forventninger til det, fordi man opretter ikke et nyt ressortområde for ingenting, så vi glæder os rigtig meget til at komme i dialog med den nye Naalakkersuisoq Martha Lund Olsen, siger Borgmester i Qaasuitsup Kommunia, Ole Dorph.

Læs også Naalakkersuisut afviste at dele Sermersooq

Det er tilføjet i den nye koalitionsaftale, at koalitionen vil opfordre kommunerne til at oprette lokalråd samt højne bygdebestyrelsernes beslutningskompetence og finansielle beføjelser gennem lovgivning.

Til gengæld er det fjernet, at man ville vurdere, om Østgrønland skulle være en selvstændig kommune. Det var formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen der afviste en underskriftindsamling fra borgerne i Østgrønland.

 

Kommentarer

inatsisartut_forarssamling_2017_nils_baum_bureau_for_inatsisartut.jpg

Inatsisartuts Efterårssamling



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt

...og meget mere!