Årets idrætspriser uddelt i stort TV-show

I går aftes kunne TV-seere i hele Grønland følge årets Maligassiuisut Show - der hylder forbilleder og store idrætspræstationer her i landet i året der gik.
Minik Dahl Høegh fik prisen som "Årets elitesports præstation" Foto © : KNR
Skrevet af Karsten Sommer
04. december 2016 17:51

 

 

Maligassiuisut Show 03.12.2016

 

Prisen for årets træner blev givet til Gert Fleischer fra FC Malamuk i Uummannaq for sit store arbejde for sportslivet i Uummannaq.

De øvrige nominerede var Finn Meinel fra B67 og ægteparret Pia & Flemming Nielsen fra Ilulissat.

Prisen for årets leder blev givet til Julius Anike fra Ukaliatsiaq 93 i Ittoqqortoormiit.

Her var de øvrige nominerede Anni Damgaard fra B67 Badminton, samt Pavia Tobiassen fra foreningen Qajaq i Nuuk.

Prisen for årets idrætsperson blev givet til løberen Anton Møller Petersen fra Nuuk. Her var de øvrige nominerede løberen Katti Frederiksen samt badmintonspilleren Frederik Elsner.

Og så gik prisen for årets elitepræstation til håndboldspilleren Minik Dahl Høegh, som fik prisen foran det grønlandske Futsal-landshold, samt herrelandsholdet i håndbold

Endelig blev årets Hall of Fame-pris i år overrakt til Arne Hardenberg for hans præstationer på alpinski, og hans nuværende arbejde for skisporten.

På Grønlands Idrætsforbunds Facebook-side kan man se videoerne med de nominerede inden for træner, leder og idrætsperson:

Departementet for Sundhed uddelte ligeledes 3 priser.

Årets aktive skole: Narsap Atuarfia

Årets aktive arbejdsplads: Maniitsoq Sundhedscenter

Årets aktive i samfundet: Brugseni

Alle prismodtagerne modtog en check på 25.000 kroner.