Årets første tunfisk fanget

Det er Ludvig Hansen, seniorobservatør for Grønlands Fiskeri Licens Kontrol, der er ombord på Royal Greenlands trawler, Tuugalik, der kan fortælle, at trawleren i forrige uge har fisket den første tunfisk i år.
Tunfisken, der er 2,50 meter lang vejer 180 kilo.
Forrige år fangede samme fiskefartøj 17 tunfisk i et trawltræk, hvoraf den største vejede ikke mindre end omkring 360 kilo.
LÆS OGSÅ Makrelfiskeriet bød også på fangst af tunfisk
Følger makrellen
Makreller er tunfiskens favoritspise, og det er grunden til at den store fisk nu besøger vores farvande. Tunfisk kan opnå en vægt på hele 450 kilo, og er en af de mest eftertragtede og kostbare fisk, der findes.
Tilbage i 2011 blev en 342 kilo tung tun solgt for 2,2 millioner kroner på verdens største fiskemarked i Tokyo.
På billedet herunder, ses Ludvig Hansen, seniorobservatør for GFLF, med årets første fangst af tunfisk.

LÆS OGSÅ Makrel tiltrækker tun i Østgrønland