Hun blev advaret, men Marianne Stenbæk valgte alligevel Grønland

Med sin lille statur gør Marianne Stenbæk ikke meget væsen af sig. Men det ændrer sig så snart hun taler.

- Når jeg går ind i en butik og åbner munden, så siger folk, ”Du må være Marianne Stenbæk”. Jeg har åbenbart en særlig stemme. Jeg har været væk fra Danmark i mange år, så mit danske er lidt gammeldags.

Marianne Stenbæk har været KNR’s korrespondent i Canada gennem de sidste 40 år. I november sidste år lagde hun vejen forbi Grønland, da hun skulle promovere en udstilling med inuitkunst på Ilisimatusarfik.

Turen gik også forbi KNR. Her underholdt Marianne Stenbæk hen over kaffe og wienerbrød med anekdoter fra de mange år, hvor hun har leveret indhold til utallige radioudsendelser, som er blevet sendt ud i grønlandske hjem med den afsluttende signatur – ”Marianne Stenbæk, Montreal, Canada”.

Marianne Stenbæk bruger altid den samme afslutningsreplik i sine radioindslag. Her har en person lave et modifikation af Robert Holmenes kendte avisstribe og indsat replikken "Marianne Stenbæk, Montreal, Canada".

En hvid dame kan da ikke køre med en inuk
Grønland og Marianne Stenbæk blev ført sammen ved en tilfældighed.

Hun er født og opvokset i Slagelse, men blev gift med en canadisk mand, så i 1960’erne gik turen til Canada.

Blå bog: Marianne Stenbæk

- Født i Slagelse i 1940

- Har siden 1963 boet i Montreal, Canada

- Blev i 1973 Ph.d. i engelsk litteratur ved University of Montreal, og har siden 1965 været professor på McGill University. I dag underviser hun mest i inuit litteratur og film

- Har fra et tidligere ægteskab to sønnerne Anders og Mitch. Derudover har Marianne børnebørn og to oldebørn

- Modtog i 2005 Nersornaat i sølv

 
Dengang fyldte de oprindelige folk ikke så meget i det canadiske samfund. Alligevel fik Marianne Stenbæk i 1977 den ide, at hun ville lave en radioudsendelse for Danmarks Radio, som skulle handle om livet i de arktiske egne af Canada.

Hun tog derfor til Kuujjuaq, hvor hun mødte en sydgrønlandsk mand ved navn Johan.

- Vi snakkede sammen, og han inviterede mig ud på en køretur om eftermiddagen. Det lød helt fantastisk. Så jeg sagde selvfølgelig, ja. Da jeg gik hen på mit hotel, fortalte jeg, at jeg skulle ud med Johan. Hotelejeren blev fuldstændig hysterisk og rædselsslagen. Hvordan kunne en hvid dame dog tage ud og køre med en inuk, erindrer Marianne Stenbæk.

Hun endte dog med at tage af sted alligevel.

- Da jeg kom tilbage på hotellet, var hotelejeren rasende, og han låste mig inde på mit værelse. Jeg må sige, at jeg blev chokeret over den racisme, der var. Men jeg tænkte også, at den racisme må jeg se nærmere på.

Få år efter blev Marianne Stenbæk sendt til Nuuk af det canadiske public service-medie CBC. Her dækkede hun indførslen af Hjemmestyret og fik øjnene op for Grønland, som hun indtil da kun forbandt med en dukke fra barndommen, som forestillede en grønlandsk pige, og så billedet af prinsesse Margrethe, Benedickte og Anne-Marie iklædt grønlandsk nationaldragter.

Venskaberne er det, der har betydet mest
Marianne Stenbæk siger selv, at hun var naiv og uvidende, da hun første gang besøge Grønland. Noget, hun i dag ser som en fordel.

- Jeg kendte slet ikke noget til hele den kolonihistorie, der var mellem Danmark og Grønland. Jeg vidste nul. Derfor kunne jeg se på Grønland med helt nye øjne, siger hun.

Siden har hendes liv kredset om Grønland og inuits liv på begge sider af Davisstrædet. Både som journalist og professor på McGill University. Bag sig har hun flere bogudgivelser, artikler og naturligvis de velkendte historier, hun producerer til KNR’s radioavis.

Som anerkendelse for hendes indsats modtog hun i 2005 Nersornaat i sølv, som blev overrakt af daværende landstingsformand Jonathan Motzfeldt.

- Selvfølgelig har den betydet noget, men venskaberne, jeg har i Nuuk, har betydet meget mere. At folk stadig inviterede mig på besøg og til middag er meget rørende.

Selvom Marianne Stenbæk aldrig har boet i Grønland og ser på landet udefra, så er det tydeligt, at hun har gjort indtryk på de mennesker, hun har mødt på sin vej.

Under besøget på KNR får hun følge af Karsten Sommer, som i mange år var vært på den dansksprogede radioavis, og hun stiller op til talrige billeder. Men snart må hun videre.

Den grønlandske politiker og forfatter, Aqqaluk Lynge, der på dagen præsenterer sig selv som Mariannes privatchauffør, er kommet for at hente hende.

Marianne skal ned på politistationen og have fornyet sit danske pas. Hun har valgt at have dobbelt statsborgerskab - dansk og canadisk. Spørger man hende, hvad hun identificerer sig selv som, kan hun ikke umiddelbart svare:

- Jeg er, som jeg nu er. Whatever, jeg elsker Danmark og Canada. Jeg elsker også Grønland.

I 2014 udgav Aqqaluk Lynge og Marianne Stenbæk bogen "An Inuit Voice", der er en engelsksproget bog med en række af Aqqaluk Lynges taler fra sit mangeårige arbejde i ICC.
Foto: Kunuunnguaq Fleischer.

Inuit kan ikke længere holdes nede
Selvom Marianne har en stor viden og kærlighed til Grønland, siger hun selv, at det er ”fuldstændig absurd, surrealistisk, at en gammel hvid dame fra Slagelse sidder og fortæller grønlændere om forholdene i Canada”.

Men sådan er det blevet, og ser hun tilbage på årene, der er gået, kan hun blive imponeret over, hvor godt det er lykkedes inuit at tage magt over sin egen skæbne.

- Ser man på en globus ovenfra, kan man se, at halvdelen af landet omkring Nordpolen tilhører inuit. Inuit er faktisk verdens største jordejere. Det kommer til at betyde fantastisk meget i fremtiden, siger hun.

Et symbol på de oprindelige folks styrke ses ved, at man i Canada de seneste år har forsøgt at tage fat om nældens rod og igangsat en kæmpemæssig forsoningsproces for fortidens uhyrligheder. Her bør Danmark lade sig inspirere, mener Marianne Stenbæk.

- Det slår mig, at det først er nu, man i Grønland taler om kvinderne, der har fået opsat spiral uden samtykke. Herovre ville man jo begynde at sagsøge. Det håber jeg også, at de grønlandske kvinder vil gøre, så de kan få en erstatning. Det kan måske føre til, at man tager mere offentligt snak om det i Danmark.

I mere end 40 år har Marianne Stenbæk været optaget af Grønland og en stemme i de fleste grønlandske hjem. På spørgsmålet om, hvor længe det kan vare endnu, svarer hun.

- Jeg er 82 år, men helbredet er godt. Så jeg håber, at jeg kan blive ved i nogle år endnu.

​