Laksefisker tildelt NASCOs laksemærkepris

En laksefisker fra Maniitsoq har fået NASCOs laksemærkepris, for at fange en laks fra Irland.
Foto © : Ingrid Taylar/Flickr Creative Commons
25. september 2018 13:32

I september sidste år fangede erhvervsfiskeren Qulutannguaq Møller en laks syd for Maniitsoq i Ikerasaap Alanngua.

På laksen var et laksemærke fra organisationen for bevarelse af den nordatlantiske laks, NASCO.

Laksen var blevet mærket tilbage i april 2016 i en af Irlands floder.

LÆS OGSÅ Fritidsfisker fik laksemærkeprisen

Qulutannguaq Møller sendte mærket til Grønlands Naturinstitut, der efterfølgende sendte det videre til NASCO.

Hvert år trækkes der lod om de indleverede mærker og i år gik prisen på 1000 sterling pund eller 8042 kroner til at laksefiskeren fra Maniitsoq.

Formålet med laksemærkeprisen er at få leveret så mange mærker tilbage til NASCO som muligt og på den måde få mere viden om, hvordan laksen flytter sig.