Qanorooq søger versionist

Har du lyst til at arbejde i en nyhedsredaktion i højt tempo og rivende udvikling, så har du nu muligheden. Qanorooq søger en skarp versionist pr. 1. september 2017 eller efter nærmere aftale.

 

Qanorooq er en travl og alsidig arbejdsplads, hvor man aldrig ved, hvad dagen bringer. Som versionist bliver din primære opgave, at sørge for danske undertekster til vores grønlandsk producerede nyheder. Det skal gå hurtigt uden, at det går ud over kvaliteten.

 

Qanorooq sendes live kl. 19.00, og der vil være elementer, der først kan versioneres efterfølgende. Sene arbejdstider er derfor en del af jobbet.

 

Vi vil give befolkningen de vigtigste og bedste historier, og vi elsker at gøre det live. Vil du være med, forventer vi til gengæld at du:

 

  • - Har en versionistuddannelse eller lignende uddannelse
  • - Er fuldt dobbeltsproget og kan versionere hurtigt fra både grønlandsk og dansk til både grønlandsk og dansk.
  • - Har gode samarbejdsevner og godt humør


Løn - og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten mellem Grønlands Selvstyre og Tusagassiortut Peqatigiiffiat/Dansk Journalistforbund.             

 

Der kan til stillingen ikke stilles personalebolig til rådighed. Har du til gengæld personalebolig gennem Namminersornerullutik Oqartussat/Grønlands Selvstyre kan personaleboligen overføres til KNRs personaleboligpulje.

 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos redaktør Arnaq Nielsen på (+299) 36 15 71, mail arn@knr.gl eller hos Nyhedschef Mikkel Bjarnø Lund telefon: (+299) 36 15 70, mail mib@knr.gl

 

Ansøgningsfrist: mandag den 3. juli kl. 12.00.

 

Ansøgningen skal indeholde bevis for uddannelse og eventuelt udtalelser fra tidligere arbejdsgivere og skal sendes:

Kalaallit Nunaata Radioa

Postboks 1007

3900 Nuuk - eller pr. mail til: atorfik@knr.gl.